Anette Ellegaard

F O R F A T T E R

To blog or not to blog


Anette Ellegaard i Norge

Kære læser.

Tak, fordi du forvildede dig ind her på min blog. Jeg skriver desværre ikke på den særligt ofte, så hvis du vil følge lidt med i, hvad jeg laver, er det bedre at hoppe over på instagram: Du finder mig her på instagram

Alternativt kan du også like min facebook-side.

[Vil du være sikker på at se opslag på facebook fra mig? Så husk at slå notifikationer til i “følger”-boksen ved siden af “synes godt om”-knappen. Eller vælg “se først,” så får du ikke notifikationer, men mine poster kommer til at ligge øverst i dit feed.]


Hvad kan du finde på bloggen?

For at være ærlig er min blog lidt af en rodebutik. I årenes løb har jeg haft mange gode intentioner og mange mærkelige idéer, men jeg har sjældent holdt ved dem ret længe ad gangen.

For at hjælpe dig lidt på vej, har jeg derfor lavet et overblik over nogle af de emner/temaer, du kan finde her på bloggen.


Interviews med forfattere, der skriver letlæst

I 2018 lavede jeg en række interviews med forfattere, der (også) skriver letlæst. Det kom der en masse interessante portrætter ud af og også en bunke forslag til gode letlæsningsbøger.

Hvis jeg havde tiden til det, var jeg fortsat og havde lavet mange flere interviews. Lige nu er jeg dog nødt til at prioritere andre ting højere, men jeg kan virkelig anbefale dig at tjekke disse seje forfattere ud:


Dagbog fra skurvognen

I 2016 lykkedes det mig syv fredage i træk at blogge om min skriveproces. Det blev til nogle meget læste og lidt skøre blogindlæg:

  1.  Jeg ryster stadig lidt
  2.  Drømmen om forfatterlivet
  3.  Da skurvognen fik udsigt til vulkan
  4.  Den røde frakke redder alt
  5.  Dybt nede i Rigets kælder
  6.  Mr. X og mig
  7.  Alle gode gange syv

Det er pinligt menneskeligt at fejle

I 2015 skrev jeg ni klummer om mig selv og mine pinligheder. For hvorfor stoppe pinlighederne ned i glemmekassen, når man kan projicere dem op på det store lærred, skamride dem og udnytte dem til at hylde det storslåede i at være menneske? Læs med her:


Feelgood stuff

I en længere periode (som vist nok startede i 2015) prøvede jeg at lægge alt muligt feelgood-stuff op på bloggen. Det var en gammel drøm, jeg havde haft: At lave en slags opslagsværk, som jeg og forhåbentligt også andre kunne slå op i, når livet føltes surt.

Alle, der kender til at falde ned i mørke huller, ved, hvor meget man bare længes efter, at livet skal føles let og lyst igen. Det var det, jeg prøvede at gøre noget ved med både mine klummer og disse blogindlæg:


… Og så er der alt det andet

Diverse nyheder om bogudgivelser, forandringer på bloggen, ferieminder og hvad-ved-jeg.

Hvis du er interesseret i at læse det, skal du være så hjerteligt velkommen. Jeg har dog sparet på links’ene, så du må selv grave dem frem af arkivet eller ved hjælp af søgefunktionen i højre margin.


Hvad nu?

Lige nu er der ikke andet tilbage end at sige tak, fordi du læste med helt herned. Jeg håber, vi ses på instagram eller facebook.

Vil du sende mig en mail, kan du gøre det på anette [snabel-a] anetteellegaard.com.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Jeg skriver kun sjældent ud, men har planer om at ændre det engang i fremtiden.

Take care!


PS.

Billedet foroven er taget i sommeren 2018, hvor vi vandrede i Jotunheimen, Norge (kan virkelig anbefales!). Det har faktisk ikke noget at gøre med denne tekst. Jeg kunne bare ikke finde et foto, der passede, og så faldt jeg over billedet her og syntes, at landskabet i baggrunden var så flot.


Gode letlæsningsbøger


Gode letlæsningsbøger kan være det, der gør hele forskellen, hvis dit barn ikke bare skal knække læsekoden, men også finde glæden ved at læse. I dette blogindlæg har jeg samlet de bedste bud på gode letlæsningsbøger, som syv danske forfattere til letlæste bøger har givet mig.

Jagten paa den magiske blomst af Anette Ellegaard

Jeg er selv forfatter til ni letlæsningsbøger og kunne sagtens skrive et blogindlæg om mine egne bøger. Det er imidlertid ikke mit ærinde lige nu.

(Hvis du alligevel er nysgerrig, så kan du læse et uddrag af min seneste letlæste fantasyserie eller hente de gratis lydbøger til Tea i Elverland-serien).

Nå, men til sagen:

I 2018 interviewede jeg syv danske forfattere, der (bl.a.) skriver letlæsningsbøger. Det kom der ikke bare en masse interessante portrætter ud af, der kom også en bunke forslag til gode letlæsningsbøger.


Hvem skriver letlæsningsbøger i Danmark?

Letlaest_fantasy

Der er mange forfattere i Danmark, der skriver gode letlæsningsbøger, men de syv forfattere, jeg interviewede, var Ellen Holmboe, Henrik Einspor, Anne Sofie Hammer, Sandra Schwartz, Emil Blichfeldt, Lise Bidstrup og Nicole Boyle Rødtnes.

Jeg ville gerne have interviewet flere forfattere, men på grund af tidsmangel har jeg måttet sætte interview-rollen på pause for en stund. Jeg skal jo også have tid til at skrive nogle (gode) bøger selv.

Én af de ting, jeg spurgte alle forfattere om, var, hvordan de kom i gang med at skrive letlæst. Det havde de hver især en forklaring på, men for en stor del af dem, var svaret, at de enten selv eller deres børn havde manglet/savnet nogle gode letlæsningsbøger.

Og ja, selv om mine fire børn i dag alle er (næsten) voksne (tro mig, det går SÅ hurtigt!), så kan jeg også godt selv huske frustrationen. Det der med at stå på biblioteket, overtøjet strammer, sveden hagler, ungerne vil have en bog, ingen af dem ser spændende ud, og man har bare lyst til at råbe:

Hvor [%&#€%§&!!!] er de gode letlæsningsbøger henne?


Gode letlæsningsbøger – forfatternes egen guide

Hvis du genkender scenariet ovenfor, så fortvivl ikke. Det var nemlig lige præcis det spørgsmål, jeg også stillede forfatterne. Eller det vil sige, jeg bad dem om at nævne tre letlæste bøger, som de ikke selv havde skrevet, men som de ville anbefale andre.

Det kom der en masse gode svar ud af, og dem har jeg nu samlet til en liste, som jeg har sorteret alfabetisk (man er vel gammel bogopsætter).

Og så … Skal jeg ikke holde dig hen længere! Her er listen over gode letlæsningsbøger – anbefalet af forfattere, der selv skriver letlæst:


Benni BødkerSarin-serien
Bjarke Schjødt LarsenGHOST-serien
Camilla WandahlSøstre på de syv have
Dan GreenburgZack-bøgerne
Ellen HolmboeZombien Zom, Mesterdetektiven Filip
Emil BlichfeldtJohnny Necrotic – serien
Henrik EinsporMeteor
Kasper HoffGamerz-serien
Lene AdalAlle bøger
Lene Møller JørgensenTre i krig – serien
Merlin P. Mann og Jan KjærTaynikma-bøgerne
Nicole Boyle RødtnesZombiejæger-serien
Peter GotthardtAlle bøger
Thorstein ThomsenDe ti diamanter

(Nogle af dem anbefalede hinanden, hvorfor deres navne optræder både her og der).


Kort om letlæsningsbøger, lix- og let-tal

“Jagten på den Magiske Blomst, 1-3” har lix 12.

Lix – og let-tal er en måde at angive, hvor svær en bog er at læse. For at dit barn får en god læseoplevelse er det vigtigt at vælge en bog, som barnet synes er interessant, men også én, som passer til det niveau, han/hun er på.

På de fleste letlæsningsbøger er der angivet et lix- eller et let-tal. Nogle gange begge dele. Det står typisk på bagsiden eller på første eller sidste side. Jo lavere tal, des lettere bog.

Der er en smule forskel på, hvordan man regner de to tal ud. Det nemmeste er at lade dit barn test-læse forskellige bøger, indtil I har fundet et niveau, der passer. Herefter kan I kigge efter andre bøger med samme lix- eller let-tal.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man udregner tallene, og hvilke tal, der passer til hvilket klassetrin, så kan du fx klikke på dette link.


Kender du et barn, der har brug for at lytte, mens det læser?

Download de gratis lydbøger til Tea i Elverland her

Forfatter Sandra Schwartz om at skrive letlæst (interview)


Sandra Schwartz

Sandra Schwartz debuterede i 2012 med børnebogen “Fie på flugt” på Forlaget Meloni. Siden da er det blevet til 32 udkomne bøger på forskellige forlag, og der er flere på vej.

Tak for at sige ja til at være med, Sandra Schwartz. Kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvad der fik dig i gang med at skrive?

Selvom jeg først blev forfatter godt inde i mit voksenliv, tror jeg egentlig altid, at det at skrive og fortælle historier har ligget i mig. Før jeg gik fuldtid som forfatter, arbejdede jeg med kommunikation, som også handler om storytelling, blot ikke fiktion.

Som barn, tror jeg, at jeg ofte drev mine dansklærere til vanvid med mine lange og floromvundne stile, som tit var stærkt inspirerede af den seneste bog, jeg havde slugt. Og jeg slugte MANGE bøger. Jeg tror faktisk, at jeg var bogsluger, før begrebet blev opfundet.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg har selv børn, en dreng på 8 år og en pige på 12 år, og selvom jeg ville ønske, det var anderledes, så er det faktisk svært at få især min datter til at læse. Der er så meget andet underholdning, der trækker, og som kræver mindre af hende at give sig i kast med.

Derfor er det vigtigt at introducere læsning så tidligt som muligt, så vores børn vokser op med at være fortrolige med at læse. Læsning er vigtigt på mange planer. Det er en forudsætning for at kunne fordybe sig og tilegne sig et stof. At læse skønlitteratur og for en stund ’gå i andres sko’ er med til at udvikle empati og give perspektiv.

Men når der nu er så mange distraktioner, så kræver det også, at der findes bøger, som taler til børn på det niveau, de er på, både indholdsmæssigt og læseteknisk. Det nytter ikke noget at give Twilight til min 12-årige datter, for hun ville gå død i den, hvis hun skulle læse den selv.

Mit fokus som forfatter er ikke at skrive letlæst. Det er at kende min målgruppe, og det gælder uanset om jeg skriver til børn, unge eller voksne, og uanset om det er letlæst eller ej.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Det er sjovt og udfordrende for mig at skrive en god historie i et letlæst format. Det kræver præcision i sprog og handling. Det er klart, at en letlæst historie er mere enkel i sit snit. Men det betyder ikke nødvendigvis, at problemstillingerne er simple. Det betyder blot, at de er formidlet i et sprog, der er let at forstå.

Tag fx “Festen” og “Klamt kys”, der er letlæste bøger for unge. “Festen” handler om mobning, ensomhed, alkoholisme, at være outsider, gruppepres og alkoholkultur blandt unge. Klamt kys om overgreb, et fucked up mor og datterforhold, familie, venskab, forældres nye kærester og festkultur blandt unge.

Har du skrevet andet end letlæsningsbøger?

Mit forfatterskab er bredt. Jeg har både skrevet for børn fra 0. til 10. klasse og også en smule for voksne. Det er med til at udvikle mig som forfatter hele tiden at udfordre mig selv i forhold til målgruppe og format.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Inspiration finder jeg alle steder. Det lyder som en kliché, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg tror, det med at få idéer er som at åbne en hidtil uset (eller overset) dør i sig selv og få en aha-oplevelse. Når man først har åbnet døren, så kan man nærmest ikke lukke den igen på grund af alle de idéer, der vælter over hinanden for at ville ud.

Jeg får inspiration af alt: bøger, film, sjove episoder med mine børn og deres venner, folk på gaden og i supermarkedet, mine egne oplevelser nu og som barn og ung mv.

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Min mor, farmor, mand og mig selv.

Min mor, fordi hun, fra jeg var ganske lille, tog mig med på biblioteket og åbenbarede et fantastisk slaraffenland af historier, som jeg har elsket lige siden.

Min farmor fordi hun var den fødte fortællerske og læste eventyr og digtede historier for mig om køkkenkniven, der blev suget ned i afløbet i vasken og oplevede de vildeste eventyr rundt om i verden. Hun kunne fortælle, så jeg kunne mærke varmen i Sahara, vinden suse på toppen af bakken og smage saltet i havet.

Min mand, fordi han trods naturlig startskepsis hele tiden har anerkendt mit behov for at prøve forfatterdrømmen af, selvom det indebar, at jeg sagde mit vellønnede akademikerjob op til fordel for minus indtægt, men lige så meget arbejde.

Mig selv. Fordi ingen andre kan få drømmen til at lykkes for dig. De kan rydde vejen for bump og heppe og gøre alting sjovere og rarere og lettere. Men den eneste, der kan få din drøm til at lykkes, er dig.

Kan du nævne tre sjove ting om dig selv, som vil komme bag på de fleste?

Jeg kan virke meget ekstrovert, men er faktisk introvert og lader allerbedst op i selskab med mig selv, min familie eller en god ven.

Jeg er rigtig dårlig til at se film og læse bøger, der er superpinlige eller superdeprimerende og uhyggelige. Så er jeg nødt til lige at dø lidt indeni, før jeg kan komme videre. Til gengæld synes jeg, det er MEGA fedt at skrive det selv. Bortset fra det uhyggelige. Jeg tror ærlig talt, jeg ville give mig selv mareridt. Jeg er en monsterkylling, når det gælder gys.

Jeg er ikke religiøs som sådan, men jeg tror på, at den karma, man sender ud i universet, kommer tilbage på den ene eller anden måde. Så hvis jeg skulle formulere en livsfilosofi, er det noget med at bevare et positivt sind og en positiv og nysgerrig tilgang til andre mennesker.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv? Og hvilket karaktertræk er du mest træt af?

De to karaktertræk, som jeg til tider er allermest træt af ved mig selv, er også dem, som jeg har allermest at takke for. Min stædighed og min utålmodighed.

Jeg er mega muldyrsstædig og mega utålmodig. På den til tider ret så irriterende og insisterende måde. Men selvom det er ret træls (nok mest for andre – haha!), er jeg også meget bevidst om, at det er drivkraft.

Jeg er hverken dygtigere eller bedre end så mange andre, men jeg er stædig og utålmodig og bliver ved, til jeg når det, jeg gerne vil.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Skriv og læs og skriv og læs og skriv og læs. Skriv, fordi det tager mange ord og sætninger at blive dygtig. Læs, fordi det er fedt og for at lære, hvad de dygtige gør.

Og hvis du får afslag … – Så tag det som en læring! Jeg har fået en del afslag, og jeg har ligget i fosterstilling under dynen og svælget i min egen selvmedlidenhed, indtil jeg var ved at blive kvalt, men så tog jeg mig sammen og skrev og læste og  … du ved, hvor jeg vil hen  … og prøvede igen.

Vi er tilbage ved utålmodigheden … og stædigheden.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Marie Duedahl og Anja Grams lydrette Ib-serie. Fordi Marie kan noget med at skrive sjovt, genkendeligt og ultra-letlæst, og så er Anjas streg bare fantastisk.

Nicole Boyle Rødtnes serie Zombiejæger og spin offs. Fordi hvem er ikke vild med zombier?

Camilla Wandahls trilogi “Havets tåre” for tweens. Fordi min datter elsker den og af sig selv har læst den tre gange, hvilket ikke er sket med andre bøger. Serien er skrevet til de piger, der ikke er klar til Twilight og Hunger Games, og det er hun lykkedes vildt godt med.

Kan du sige et par ord om din seneste letlæste bog?

Min seneste letlæste titel er “Skatertøsen,” som udkom i Rød Læseklub på Forlaget Alinea d. 1. august 2018. Bogen handler om Nola, der elsker at skate og er god til det. Til gengæld halter det med veninder og drenge. For dem er hun bare en grim skatertøs.

Bogen tager det ’at tro på sig selv, selvom man er anderledes’ op. For selvfølgelig kan man være en ’rigtig’ pige, selvom man går i baggy jeans og skater. Right?


Læs mere om Sandra Schwartz her:

www. Sandraschwartz.dk

https://www.facebook.com/forfattersandraschwartz

https://www.instagram.com/fsandraschwartz/

 

 

 

 

« Older posts

© 2019 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑