Anette Ellegaard

FORFATTER & SKRIBENT

Page 2 of 14

Forfatter Henrik Einspor om at skrive letlæste bøger (interview)


Henrik_Einspor_om_letaesning

 

Henrik Einspor har lavet historier, før han kunne skrive. Så tegnede han dem bare i stedet. Han var 10 år, da han endelig fik en skrivemaskine i julegave. Det var – med Henriks egne ord – virkelig en skodmodel, så han skrev, så tasterne bogstaveligt talt fløj om ørerne på ham. Besværet med at ligge og rode rundt under sofaen efter tasterne afholdt ham dog ikke fra at blive ved, og i dag har Henrik Einspor skrevet et utal af bøger, herunder noget, der nærmer sig 100 letlæsningsbøger.

Tak for at deltage i interviewet her, Henrik. Hvis du skulle møde dig selv som 12-årig, hvilke råd ville du så give dig selv?

Husk, hvordan du er nu, min kære Henrik anno 1973 og gem altid et stykke af den udgave af dig i din fremtidige krop. Og få så lært ti-fingersystemet!

Hvilken forfatter (levende eller afdød) ville du helst møde, og hvad ville du spørge om?

Bjarne Reuter! Og jeg ville spørge, om vi ikke skulle skrive et eller andet sammen. (Faktisk har jeg mødt Bjarne Reuter, men jeg var for starstrucked til at spørge om andet end en autograf! Argh!)

Hvad er det værste ved at være forfatter?

At opleve på nærmeste hold, hvor skidt det egentlig står til med børnebogen. Salgstallene har været i en nedadgående dødsspiral de seneste par år, og er nu på et niveau, hvor det reelt ikke løber rundt længere. Og alligevel er der folk, som med begejstring udtaler, at det går så godt for børnebogen i Danmark. I 80’erne blev en børnebog nærmest betragtet som en fiasko, hvis den solgte under 3000 stk. I dag trykkes oplag på 300-400 stk. og mange af dem sælger måske halvdelen eller mindre. Når det så er sagt, så har der heller aldrig været så mange, som skriver børnelitteratur i dag. Og det er vel godt. Til gengæld bliver der færre læsere, så summa summarum: Aldrig har så mange skrevet så meget for så få. (og solgt så lidt! kunne man tilføje.)

Hvad tror du, at du laver du om ti år?

Jeg har helt sikkert indstillet forfatterkarrieren for længst. Det tror jeg allerede, jeg har om tre år. I stedet er jeg begyndt at tegne igen – og har en succesfuld madblog med talløse følgere.

Hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?

Jeg lavede historier, før jeg kunne skrive. Så tegnede jeg dem bare i stedet. Siden lavede jeg tegneserier. Da jeg fik lært at skrive, lånte jeg en gigantisk skrivemaskine af min søsters kæreste og skrev historier, (gys, sjov, krig etc.) Siden fik jeg min egen skrivemaskine i julegave, da jeg var 10 år – en virkelig skodmodel, men jeg skrev, så tasterne fløj om ørerne på mig. Man skulle altid ligge og rode inde under møblerne for at finde de bogstaver, som var røget af. Senere lånte jeg en smart rejseskrivemaskine, og ENDELIG, fik jeg en helt ny (også en julegave, men en bedre model denne gang!) Jeg har slidt tre-fire skrivemaskiner op, før jeg fik min første pc med skriveprogram. (Det var kun min allerførste bog Mammuthistorien, som blev skrevet på skrivemaskine. De andre er lavet på computer, hvilket var et lifehack af de helt store.)

Selvfølgelig elskede jeg at skrive stile i skolen. Og fik lov til det. Jeg skylder min dansklærer alt mulig tak. Ofte skrev jeg to-tre udgaver, inden jeg lagde mig fast på, hvilken jeg ville aflevere. Dengang skulle man jo for helvede skrive kladde først! Så meget kunne ske, inden kuglepensudgaven blev skrevet ind i stilehæftet.

Hvad er det vigtigste forfatterråd, du har lyst til at give videre?

Fat dig i korthed! (jvf. Ovenstående!) Og overvej om de tre sider, du lige har skrevet ikke kan kortes ned til 20 skarpe linjer, som siger præcis det samme. Du kan ikke tillade dig at spilde din læsers tid, bare fordi du kan.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg blev spurgt af mit daværende forlag. Og jeg sagde mest ja, fordi jeg dermed kunne få mine bøger illustreret med farveillustrationer. Og det syntes jeg var ret cool.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

At man ikke kan gemme sig bag sprogligt lir. Alenlange beskrivelser af landskaber, tøj og folks udseende går jo ikke. Når man skriver letlæst, må man være sproglig minimalist. Og det tiltaler mig. Meget!

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Op mod hundrede. På Gyldendal og på mit eget forlag Løse Ænder. Min nye røde serie har en lix på 6-11, men kan læses af alle! De egner sig perfekt til dem, som er lidt læseudfordrede.

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Ja, jeg har skrevet større romaner såsom Skrækkabinettet, Dykker-detektiv-serien, Marie Esrum-bøgerne, Med Døden i hælene, I klovnenes kløer, Porcelænsdukken (sammen med min ven Bjarne, som desværre er død nu). Og Hansi Hønegal-bøgerne, som ikke er letlæsning, selvom de måske ligner.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

For det meste kommer idéerne til mig i ret færdig form, så jeg blot behøver sætte mig og skrive historien. Andre gange skal de nurses lidt frem. Jeg kan bedst lide dem, som bare slår ned, fx Meteor. Den kom til mig en dag, jeg gik tur langs Roskilde Fjord. Jeg halede mobilen frem og skrev nogle stikord, og gik i gang med historien, da jeg kom hjem. Ikke så mange krumspring. Og den betragter jeg, som en af de mere vellykkede historier.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

“Tom og hans dinosaurus” af Syd Hoff. Den første bog, jeg selv kunne læse. Der fandtes ikke så meget letlæsning, da jeg var barn. Da jeg var omkring ni år og lå syg, lånte min mor “Silas og den sorte hoppe” til mig på Frederiksværk bibliotek. Læs den her, sagde hun. Den var megasvær og jeg gik lynhurtig død i den. Så jeg snuppede et Anders And-blad i stedet. Mere for at sige, at det var tegneserier, som i virkeligheden gav mig læselyst. Anders And, Tintin, Asterix, Fart og Tempo-albums, Sølvpil, GRU. Længe leve dem! Det var også dem, som inspirerede mig til selv at skrive og tegne. Uden dem var jeg helt sikkert aldrig blevet forfatter.

Hvad har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

En uvilje mod faste arbejdstider, chefer og ledelser, transporttid til og fra arbejde, mm. Alt det blev løst i et snuptag, da jeg sagde mit job op og blev fulltime-forfatter. Jeg var lærer og skolebibliotekar og på nedsat tid, alligevel var jeg ved at få svip af mit liv. Jeg ville bare skrive. Nu kan jeg bare stå ud af sengen, så er jeg på arbejde, og jeg behøver hverken børste tænder eller tage overtøj på. Jeg har aldrig set mig tilbage og aldrig savnet mit ’gamle’ liv.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:

1. Min første forelskelse var Georg(ina) fra De 5-bøgerne. Jeg var seriøst vild med hende, og drømte om at møde hende rigtigt. Jeg var 10-11 år, og hun var helt klart den sejeste af de fem. Selvfølgelig læste jeg hele serien (De 5 i smuglerreden var min favorit) og jeg så også de to De 5-film, som blev lavet. De var til gengæld helt vildt dårlige, men pyt, når nu labre Georgina var med.

2. Jeg kan ikke tåle at se gyserfilm. Jeg får det virkelig dårligt. Lidt pinligt, når man tænker på alle de gysere, jeg har skrevet.

3. 99 % af mine letlæsningsbøger er blevet til som overspringshandlinger på større skriveprojekter. Det er en tilfredsstillende tanke, især fordi de store skriveprojekter sjældent selv kom ud over rampen. Så har tiden da ikke været helt spildt.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Jeg befinder mig enormt godt i mit eget selskab. Hvilket er en stor fordel, når man bruger så meget tid på at sidde alene og skrive.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

Jeg er rimelig introvert og bliver fysisk udmattet af at have folk omkring mig i længere tid. Jeg trives bedst med at have andre lidt på afstand, især i skriveperioder, (hvilket det i sagens natur er det meste af tiden) Det ville være lettere at være en udadvendt og livfuld person, men så ville jeg ikke være mig. Og landets biblioteker ville nok være en del bøger fattigere.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Tegneserietegner, tror jeg. Eller madblogger. Kreativiteten er i mit dna og må nødvendigvis manifestere sig på den ene eller anden måde.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Mit bedste skriveråd har jeg givet mig selv: ”Husk, min kære Henrik, at skrivningen også skal være til glæde for dig selv, mens du skriver.” Det er et godt og trøstende råd i disse år med faldende bogsalg og generel manglende anerkendelse af børnelitteraturen og dens udøvere.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Et forfatterarrangement, hvor arrangør i den grad ikke havde styr på noget som helst. Og hvor jeg burde have sagt: ”Tak for i dag og hit med mit honorar. Og ring aldrig til mig igen!” og være skredet. Men det gjorde jeg ikke. I stedet fik både publikum og jeg en dårlig oplevelse. Man skal ikke ærgre sig over fortiden, men lige den begivenhed ærgrer mig den dag i dag.

Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?

Min ’røde serie’, hvor jeg skriver rigtige historier med seriøs lav lix. Og De røde djævle, som jeg skrev jeg i min ’Herman Bang-periode’, hvor jeg også skrev Kanonkongen og I løvens gab.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Zombien Zom af Ellen Holmboe, som er rigtig sød, (både forfatteren og Zom.) En hvilken som helst af Zack-bøgerne af Dan Greenburg. Og Torstein Thomsens De ti diamanter. (Gul Dingo)

Har du et motto?

Læs, så du kan blive stor og stærk.

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Det bliver noget med en tsunami ved den jyske vestkyst og en dreng, der ikke kan løbe særlig hurtigt. Den er planlagt til at udkomme til sommer.

Tusind tak for deltagelsen, Henrik! Jeg krydser fingre for, at vindene snart begynder at blæse den anden vej for børnelitteraturen, og ellers så vil jeg glæde mig til at følge din madblog …


Læs mere om Henrik Einspor og hans bøger her:

www.einspor.dk

www.løseænder.dk

www.einspor.blogspot.com

www.gratisbørnebøger.dk

https://www.facebook.com/henrik.einspor

Forfatter Ellen Holmboe om at skrive letlæste bøger (interview)


foto_ellen_holmboe

Ellen Holmboe har levet af at skrive for andre siden 1990’erne, men begyndte først at skrive for sig selv, da hun blev mor. Hendes datter elskede at høre Ellen Holmboes egne historier, og da de også læste utroligt meget sammen, fik hun efterhånden øjnene op for børnelitteraturen.

I 2002 startede Ellen Holmboe på Forfatterskolen for Børnelitteratur, i 2004 dimitterede hun derfra, og  i 2006 udkom hendes første bog. I dag, 11 år senere, har hun udgivet mere end 50 bøger.

Hvor er det dejligt, at du har sagt ja til at være den første, der deltager i interviews’ene her på min blog. Fortæl mig, Ellen, hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Fordi min historieelskende datter nægtede at lære at læse, da hun begyndte i skolen. Hun syntes, at letlæsningsbøgerne var kedelige og ikke handlede om noget. Det måtte der gøres noget ved, og så skrev jeg Filip M. Lund-serien – bøger i lix 10, der tager fat i hverdagens store og små spørgsmål som fx: Hvorfor er piger så vilde med heste, og hvad er meningen med livet?

Hvad er det, du særlig godt kan lide ved at skrive i et let sprog?

Historien er nødt til at være enkel og god, når du ikke kan pakke den ind i en masse flot sprog. Når det er sagt, kan let sprog sagtens være poetisk, finurligt, sjovt og levende, selvom det består af korte ord og korte sætninger. Plus at man får lov til at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste illustratorer. Letlæsningsbøger kan være små perler, der er fuldt på højde med billedbøger.

Hvor får du idéerne til dine letlæste bøger fra?

Alle vegne; i mit eget liv, i bøger, film, teater, aviser, rejser. I ting jeg hører, ser og undres over. Og sidst, men ikke mindst: ved mit skrivebord. Jeg får allerflest idéer, når jeg skriver.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

I skolen læste vi ”Søren og Mette.” Jeg var topmotiveret og kastede mig over min mormors små, fine danskhæfter, hvor den ene side stod med latinske bogstaver og den anden med krøllede bogstaver. Jeg kendte historierne, det var H.C. Andersens eventyr, så jeg gættestavede og lærte mig at læse begge skrifttyper på én gang.

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Min datter.

Kan du nævne tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste?

Jeg er uddannet datalog (= ekspert i computervidenskab) og har også læst til elektroingeniør.

Jeg er vild med gyserfilm, også selvom jeg let bliver skræmt og bagefter må sove med lyset tændt.

Jeg har været på rundrejse i Japan med 42 jyske Toyotaforhandlere og deres koner plus Deres Nåder Grev Ingolf og Grevinde Sussi af Rosenborg.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

At jeg er god til ikke at give op.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

At jeg ikke gider høre efter, når jeg siger, at jeg skal gøre rent. Eller lave momsregnskab.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Ulykkelig.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Skriv!

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Når jeg har ventet på svar fra forlag og legatudvalg.

Hvem er din største helt?

Der er masser af mennesker, jeg beundrer for deres dygtighed eller holder af for deres personlighed, men at gøre dem til helte, ligger ikke til mig. Jeg har heller ikke lyst til at være nogens helt.

Hvilken af dine letlæste bøger er du gladest for?

Jeg er altid gladest for den bog, jeg er i gang med.

Skal jeg se tilbage, står ”Ønskebørn” højt på listen. Den er noget så usædvanligt som en letlæst science-fiction-historie om fosterreduktion og genmanipulation, der også sagtens kan læses af voksne. Men Filip M. Lund vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Han er lidt den søn, jeg aldrig fik 😊

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Henrik Einspor, ”Meteor”

Nicole Boyle Rødtnes, Zombiejæger-serien

Kasper Hoff, Gamerz-serien

Har du et motto?

”Life’s what you make it” og ”If you gotta do it, do it right”

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Den 6. februar 2018 udkommer ”Lucas’ Black Friday”, lix 16, +10 år. Den handler om gamerdrengen Lucas, der ryger af sit Counter-Strike-hold, hvis han ikke får en ny skærm. Derfor er alt på spil, da hans drømmeskærm kommer på køtilbud til Black Friday. Men Emma, hans nemesis, er også ude efter den.

En bog om, hvor galt det kan gå, når forbrugerisme brager sammen med flokmentalitet. Den blander fiktion og fakta, og jeg er meget spændt på, hvordan den bliver modtaget.

 

ELLEN HOLMBOE HAR INDTIL VIDERE SKREVET 28 LETLÆSTE BØGER:

Lucas’ Black Friday (Forlaget Løse Ænder, +10 år, lix 16)

Filip M. Lund-serien (i alt 16 bøger, Gyldendal Uddannelse/Forlaget Løse Ænder, +8 år, lix 9-11)

Zombien Zom-serien (3 bøger, Alvilda, +6 år, lix 5)

Ønskebørn (Alvilda, +10 år, lix 23)

Kugler over Nørrebro (Gyldendal Uddannelse, +8 år, lix 13)

De døde dukkers hævn (Løse Ænder, +10, lix 18)

Hjælp jeg er en snemand (Løse Ænder, +10, lix 18)

Felt nummer 13 (Alvilda, +10, lix 23)

Pist væk (Carlsen, +8 år, lix 11)

Lykkesamleren og andre gys (Forum, +9 år, lix 12)

Det perfekte mord (Gyldendal Uddannelse, for voksne der er ved at lære dansk)

HUN HAR OGSÅ SKREVET 28 ANDRE BØGER, DER IKKE ER LETLÆSTE, NEMLIG:

4 x Freakshow, sammen med Nicole Boyle Rødtnes

4 x Superskurkeskolen, sammen med Nicole Boyle Rødtnes

Og de onde lo – amoralsk fabler, sammen med Kristian Eskild Jensen

Marionetdukken

Kaptajn Barske Bill

6 x BITZ – de seje tøsers klub

Luremine

Randulf

Jernkysten

Dosmerdyret

Geparden Geo

+ 6 fagbøger for Dansklærerforeningens Forlag.

Læs mere om Ellen Holmboe på:

www.ellenholmboe.dk

www.løseænder.dk

www.gratisbørnebøger.dk

https://www.facebook.com/ellen.holmboe

Instagram: ellen_holmboe


					
		

Så er den her endelig: Jagten på den magiske blomst, 1-3


Ny serie kommer lige om lidt

Så er bøgerne endelig sendt til tryk, og jeg kan afsløre en dato for udgivelse:

Det bliver d. 12.2, at serien om Vella, der drager ud for at finde en magisk blomst til sin bror, bliver sluppet løs i verden.

Som i mine andre letlæste serier holder jeg mig til eventyr/fantasy-genren og har forsøgt at skrive en fængende historie til de kræsne og spændingsglade, men knap så skrappe læsere fra 9-12 år.

Det betyder, at historien, trods det lette sprog, er kompliceret og med mange paralleller til den nuværende flygtningesituation med grænser, der lukkes, fordomme om fremmede og mure rundt omkring i verden.

Jeg glæder mig vildt meget til at fortælle mere og vise smugkig fra bøgerne, så stay tuned!

Læs mere om “Jagten på den magiske blomst 1-3” her

« Older posts Newer posts »

© 2018 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑