Forfatter Anne Sofie Hammer om at skrive letlæste bøger (interview)


Anne Sofie Hammer og Villads fra Valby

I denne måned fortæller forfatter Anne Sofie Hammer om sine tanker om at skrive letlæst. Anne Sofie Hammer er bl.a. kendt som kvinden bag serien om “Villads fra Valby,” der i 2015 blev filmatiseret og set af mange børn i biografen. Serien om den frække Villads består af en række højtlæsningsbøger, billedbøger og opgavehæfter, men findes faktisk også som letlæsningsbøger.

Dejligt, at du ville være med, Anne Sofie! Sig mig, hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?

Hvornår er man forfatter? plejer jeg at spørge tilbage, når nogen stiller mig det spørgsmål. Min første bog, som var den første bog i serien om “Villads fra Valby”, udkom i 2009. Så hvis det er det, der tæller, så har jeg været forfatter i ni år. Hvis man tæller fra, da man begyndte at skrive historier, så har jeg været forfatter i cirka fyrre år 😉

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg synes, det er et sjovt format at arbejde i, og fra mine egne børn kendte jeg problematikken om, at de egentlig ikke gad læse letlæsning, de ville bare gerne i gang med de “rigtige” bøger. Så tænkte jeg, at hvis man nu lavede nogle letlæsningsbøger om en figur, som børnene allerede kendte fra højtlæsningsbøger, så ville man slå to fluer med ét smæk: Det ville være lettere for børnene at læse bøgerne, fordi de allerede kendte karaktererne og miljøet – og de ville opfatte bøgerne mere som “rigtige” bøger ligesom højtlæsningsbøgerne.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Når man skriver letlæst, er man nødt til at veje hvert eneste ord. – Men det bør man jo altid gøre, når man skriver. Derfor er det at skrive letlæsning enormt lærerigt for en selv som forfatter. Det skærper simpelthen ens sproglige opmærksomhed.

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet seks letlæste Villads-historier, som alle er udkommet på Høst & Søn:

  • Villads fra Valby vasker en baby, (lix 8)
  • Villads fra Valby får et brev, (lix 9),
  • Villads fra Valby låner en båd, (lix 10)
  • Villads fra Valby har vikar, (lix 11),
  • Villads fra Valby laver en film, (lix 11)
  • Villads fra Valby bliver bange, (lix 11)

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Jeg finder ikke inspiration på en anden måde, når det er letlæsning, end når det er højtlæsning. Men i perioder arbejder jeg meget med enten det ene eller det andet. Så kan der være nogle ting ved en historie, der gør, at jeg tænker, at den vil egne sig godt til enten det ene eller det andet. I højtlæsningsbøgerne er det f.eks. vigtigt, at der også er noget sjovt til forældrene, for der har man jo i høj grad en dobbelt målgruppe. Og hvis historien handler om en julemand eller om en dinosaurus, så kan det være svært at lave det til en letlæsningshistorie med lav lix, fordi det i sig selv er nogle meget lange ord.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

Nej. For de gode letlæsningsbøger står jo netop ikke tilbage som “letlæsningsbøger”, men bare som gode bøger. Så jeg har faktisk ingen anelse om, om nogle af de gode bøger, jeg læste som barn, havde lav lix. Det havde de jo sikkert. Men jeg læste dem på grund af indholdet.

 

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Jeg har jo skrevet en lang række Villads-bøger, som er beregnet til højtlæsning, både billedbøger og “kapitelbøger”. Derudover har jeg skrevet nogle bøger til lidt større børn:

  • Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår
  • Paris Belinda Hansen
  • Vi ses, Pellerøv.

Og så har jeg lige startet en helt ny højtlæsningsserie om en pige, der hedder Magda. Indtil videre er der udkommet to billedbøger: “Hjemme hos mor får jeg altid sushi” og “Far spørger, om du vil tage flødeboller med” og så kapitelbogen “Magda vil selv bestemme.” Til efteråret kommer der endnu en billedbog om Magda: “Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor?”

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Det må næsten være de dansklærere, jeg havde i skolen. For det er jo tit der, det første grundlag bliver skabt for, om man kommer til at interessere sig for litteratur i det hele taget. Og det er jo også en af grundene til, at letlæsning er så sindssygt vigtigt. Det er en sluse ind til den litterære verden.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste

Jeg blev vegetar som 13-årig som min egen private protest mod bur-dyr i landbruget. Jeg begyndte først så småt at spise kød igen, da jeg som 25-årig ventede mit første barn og var lidt bange for, at babyen ikke fik de vitaminer, den skulle bruge inde i maven.

Jeg har læst på universitetet i næsten 10 år. Så enten er jeg meget klog – eller også læser jeg bare meget langsomt 😉

Den første bog, der havde mit navn på titelbladet, var faktisk en bog om mobil marketing. Det var nemlig i den branche, jeg slog mine folder, før jeg sprang ud som børnebogsforfatter.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Måske min “vippekop-mentalitet”. Jeg er ret god til at vippe op igen, når jeg er nede – uden at spilde alt for meget undervejs.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

At jeg hænger mig så meget i tidsplaner og forestillinger om, hvordan alting skal foregå. Jeg øver mig i at være lidt bedre til at improvisere, men det er faktisk svært, når man har en fantasi, der altid er løbet i forvejen og har forestillet sig det hele på forhånd.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Marinebiolog.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

At skrive noget værre lort, bare så man er i gang. Man kan jo altid skrive det om eller kassere 97 %. Og det er meget lettere at skrive om og om og om end at sidde og kæmpe i timevis med at skrive tre perfekte sætninger.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Jeg har oplevet mange flere korte minutter end lange, siden jeg blev forfatter. Faktisk synes jeg, de fleste dage flyver afsted.

Hvem er din største helt?

Jeg er slet ikke så pjattet med helte, jeg synes nemt, de bliver virkelig irriterende. Jeg kan meget bedre lide antiheltene og de lidt mærkelige typer. Og dem er der heldigvis masser af i litteraturen.

Hvilken af dine letlæste bøger er du gladest for/mest stolt af?

“Villads fra Valby får et brev.” Jeg kommer til at holde så meget af Villads, når han sidder der oppe i klatretræet og ikke helt vil indrømme, at han ikke kan komme ned.

Men mine læsere kan helt klart bedst lide “Villads fra Valby vasker en baby.” Lortehumor er utroligt godt til målgruppen.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale.

Lene Møller Jørgensens “Tre i krig-serie,” som foregår under Anden Verdenskrig.

Emil Blichfeldts “Jonny Nekrotic-serie”. Jeg er selv sådan en, der bliver bange, hvis jeg læser om zombier, så den er egentlig ikke noget for mig – men jeg skal lige love for, at den tager kegler hos målgruppen.

Benni Bødkers “Sarin-serie.” Den har alle mine tre unger været super begejstrede for.

Har du et motto?

Næh. Men hvis jeg lige skulle slynge noget ud, så ville det blive noget i retning af “Mon ikke det går?”

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Jeg har flere forskellige bøger på vej, både om Villads fra Valby og om min nye figur, Magda. Men lige for tiden er det alt sammen højtlæsning. Hvad der sker efter det, er svært at spå om.


Læs mere om Anne Sofie Hammer her:

https://www.annesofiehammer.dk

Følg Anne Sofie på facebook

Følg Anne Sofie på Instagram