Anette Ellegaard

FORFATTER & SKRIBENT

Tag: feelgood (page 1 of 6)

10 bedste feelgood sange


bedste_feelgood_sange_anette_ellegaard_musik

Nu er sådan en ting som musiksmag meget individuel. Og hvad der føles godt i én situation, kan være helt forkert i en anden. Derfor har jeg sat nogle kriterier for månedens liste, som jeg har forsøgt at overholde.

Jeg har defineret feelgood-musik som musik med en god rytme og en humoristisk tekst, der nogle gange er grænsende til det satiriske. Sådan noget musik, som du kan sætte på, når du skal rydde op, men har bly i armene og i virkeligheden hellere vil ligge under dynen med en plade Marabou.

Nogle få af dem er ikke rigtig sjove, men de virker alligevel, fordi de er så glade. En af dem har jeg haft postet før som video her på bloggen, og én skammer jeg mig faktisk lidt over, hvor sjov jeg synes, den er (gæt selv hvilken). Men jeg elsker dem alle, så de var bare nødt til at komme med.

Og nå, ja. Så var jeg faktisk også lige ved at tage Gene Kelly’s “Singing in the rain” med, men den måtte vige for Folkeklubbens “Fedterøv.”

Lyt med på nedenstående og kom gerne med dit bud på feelgood musik. Jeg ELSKER, når I kommenterer og inspirerer mig – og inspirerer alle andre, der læser med her.

Her er de 10 bedste feelgood sange i fuldstændig uprioriteret orden:

(PS. Ja, jeg ved godt, at jeg har glemt en sort boks på fotoet herover. Det irriterer også mig, men jeg skal lave det hele om helt fra bunden, hvis jeg skal fjerne den, så indtil videre må det se sådan ud. Nobody’s perfect. Heller ikke mine grafiske kreeringer …

PPS. For liste-freaks’ene er der mere at hente i 10 bedste feelgood film, 10 bedste feelgood bøger og 5 bedste feelgood blogs.)


Det brune punktum: Jeg vil i seng med de fleste

Thomas Buttenschøn: Hysterisk

 Monty Python: Always look on the bright side of life

 Laid Back: Sunshine reggae

Det brune punktum: Vi skal ud i det blå

 Gnags: Den dejligste morgen

 Folkeklubben: Fedterøv


 Thomas Buttenschøn: Fantastiske mandag

 

– – – – – – – – – – – – – – – – -> HØR DEN HER 


Akon: I just had sex

 

– – – – – – – – – – – – – – – – -> HØR DEN HER


Så er det din tur! Lad mig høre, hvad DU lytter til, når du skal have løftet humøret, trænger til at grine eller til at få energi til at tage opvasken.

 

Tid til nærvær og skærmfri dage


anette_ellegaard_cykelferie2014

 

anette_ellegaard_sjov_blog_sommerferie

PS. Det øverste foto er fra sommeren 2014, hvor vi cyklede til Berlin. Man kan lige ane min datters lange fletning, og ude til højre ses Gedser Fyrtårn.

Rabarberis med feelgood-fornemmelser


anette_ellegaard_rababar_isJeg har noget med rabarber. Det har du nok opdaget. De er nemme at dyrke, koster ikke noget, hvis man har en have, smager godt, og er det første, der kommer frem om foråret.

Dette her er min yndlings-is. I hele verden. Jeg laver den på 0,1 % yoghurt naturel, og den får den fineste konsistens alligevel, hvis bare du husker at røre i den et par gange under indfrysningen.

Som med feelgood muffins’ene og feelgood tærten kan du selvfølgelig erstatte rabarberne med andre bær eller frugter.


RABARBER-IS MED FEELGOOD-FORNEMMELSER

Ca. 150-200 g rabarber i  1 cm lange stykker
1 dl sukker
1/2 stang vanille
2 dl yoghurt naturel, gerne 0,1% fedt
1 dl piskefløde

Sådan gør du:

1. Bland sukker og rabarber i en gryde. Lad det stå og trække lidt ved stuetemperatur.
2. Varm det langsomt op og damp rabarberstykkerne møre i gryden.
3. Tilsæt vanille.
4. Køl af.
5. Bland rabarbermassen med yoghurt.
6. Stil den i fryseren i ca. 2 timer. Rør gerne en gang undervejs.
7. Pisk fløden stiv og rør den i yoghurt-isen.
8. Stil massen tilbage i fryseren. Rør i den ca. hver 2. time.

Hvis du gerne vil have den meget cremet, kan du evt. blende isen lige inden servering.

Velbekomme!


PS. Fotoet er ikke af isen … Jeg har ikke haft tid til at lave den i år endnu, så du må nøjes med et snapshot af mine rabarber.

Older posts

© 2018 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑