Anette Ellegaard

F O R F A T T E R

Tag: forfatterblog (page 1 of 2)

To blog or not to blog


Anette Ellegaard i Norge

Kære læser.

Tak, fordi du forvildede dig ind her på min blog. Jeg skriver desværre ikke på den særligt ofte, så hvis du vil følge lidt med i, hvad jeg laver, er det bedre at hoppe over på instagram: Du finder mig her på instagram

Alternativt kan du også like min facebook-side.

[Vil du være sikker på at se opslag på facebook fra mig? Så husk at slå notifikationer til i “følger”-boksen ved siden af “synes godt om”-knappen. Eller vælg “se først,” så får du ikke notifikationer, men mine poster kommer til at ligge øverst i dit feed.]


Hvad kan du finde på bloggen?

For at være ærlig er min blog lidt af en rodebutik. I årenes løb har jeg haft mange gode intentioner og mange mærkelige idéer, men jeg har sjældent holdt ved dem ret længe ad gangen.

For at hjælpe dig lidt på vej, har jeg derfor lavet et overblik over nogle af de emner/temaer, du kan finde her på bloggen.


Interviews med forfattere, der skriver letlæst

I 2018 lavede jeg en række interviews med forfattere, der (også) skriver letlæst. Det kom der en masse interessante portrætter ud af og også en bunke forslag til gode letlæsningsbøger.

Hvis jeg havde tiden til det, var jeg fortsat og havde lavet mange flere interviews. Lige nu er jeg dog nødt til at prioritere andre ting højere, men jeg kan virkelig anbefale dig at tjekke disse seje forfattere ud:


Dagbog fra skurvognen

I 2016 lykkedes det mig syv fredage i træk at blogge om min skriveproces. Det blev til nogle meget læste og lidt skøre blogindlæg:

  1.  Jeg ryster stadig lidt
  2.  Drømmen om forfatterlivet
  3.  Da skurvognen fik udsigt til vulkan
  4.  Den røde frakke redder alt
  5.  Dybt nede i Rigets kælder
  6.  Mr. X og mig
  7.  Alle gode gange syv

Det er pinligt menneskeligt at fejle

I 2015 skrev jeg ni klummer om mig selv og mine pinligheder. For hvorfor stoppe pinlighederne ned i glemmekassen, når man kan projicere dem op på det store lærred, skamride dem og udnytte dem til at hylde det storslåede i at være menneske? Læs med her:


Feelgood stuff

I en længere periode (som vist nok startede i 2015) prøvede jeg at lægge alt muligt feelgood-stuff op på bloggen. Det var en gammel drøm, jeg havde haft: At lave en slags opslagsværk, som jeg og forhåbentligt også andre kunne slå op i, når livet føltes surt.

Alle, der kender til at falde ned i mørke huller, ved, hvor meget man bare længes efter, at livet skal føles let og lyst igen. Det var det, jeg prøvede at gøre noget ved med både mine klummer og disse blogindlæg:


… Og så er der alt det andet

Diverse nyheder om bogudgivelser, forandringer på bloggen, ferieminder og hvad-ved-jeg.

Hvis du er interesseret i at læse det, skal du være så hjerteligt velkommen. Jeg har dog sparet på links’ene, så du må selv grave dem frem af arkivet eller ved hjælp af søgefunktionen i højre margin.


Hvad nu?

Lige nu er der ikke andet tilbage end at sige tak, fordi du læste med helt herned. Jeg håber, vi ses på instagram eller facebook.

Vil du sende mig en mail, kan du gøre det på anette [snabel-a] anetteellegaard.com.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Jeg skriver kun sjældent ud, men har planer om at ændre det engang i fremtiden.

Take care!


PS.

Billedet foroven er taget i sommeren 2018, hvor vi vandrede i Jotunheimen, Norge (kan virkelig anbefales!). Det har faktisk ikke noget at gøre med denne tekst. Jeg kunne bare ikke finde et foto, der passede, og så faldt jeg over billedet her og syntes, at landskabet i baggrunden var så flot.


Alle gode gange syv – Dagbog fra skurvognen (7)


Da jeg var barn, fandt min farmor mange sjove ting, som andre mennesker havde smidt ud. Nogle af dem forærede hun til mig, og én af dem var den famøse dagbog, som jeg efterhånden har fortalt om et par steder.

Men hun fandt også engang et eksemplar af Focus. Det har fulgt mig, siden jeg var 12 år og er – indtil internettets overtagelse – blevet flittigt brugt både som opslagsværk, og når jeg kedede mig.

Grunden til, at jeg nævner Focus nu, er, at det ikke bare er en titel på en bog, det er også et godt ord.

Faktisk lige præcis det ord, som jeg har brug for nu.

Syv fredage i træk har jeg nemlig skrevet her på bloggen, og selv om det falder mig nemt og går rimeligt hurtigt, når jeg skal formulere mig ind i en klumme-ramme, så tager det alligevel tid og fokus fra min historie.

Ærgerligt nok, for jeg kan egentlig godt lide at sætte sådan nogle benspænd op for mig selv, hvor jeg lover, at jeg hver dag eller hver uge gør noget bestemt.

Men at skabe en historie med sit eget univers og sine egne, troværdige karakterer kræver altså, at der ikke er for mange benspænd, så derfor har jeg set mig nødsaget til at rydde lidt op i dem.

Serien ”Dagbog fra skurvognen” er én af dem, jeg kan sortere fra.

Yes.

Og undskyld.

Det betyder ikke, at jeg holder op med at skrive på bloggen her, men jeg holder op med at skrive fast hver fredag.

Hvornår jeg skriver næste gang, og hvor tit jeg skriver, vil tiden vise. Skulle du komme til at savne mig, så kan du købe min meget selvbiografiske selvhjælpsbog, Superwoman er en følelse. Den er fyldt med personlige historier fra mit eget liv og masser af refleksioner over dem.

Også om det med at skrive.

Eller du kan gå tilbage i arkiverne og læse nogle af de klummer, jeg skrev sidste år. Mit hidtil mest læste blogindlæg (og nok også det sjoveste) er det første, jeg skrev her på bloggen: ”Mød en verdensmester – mig,” og du kan læse det lige her.

Hvis du er mere interesseret i tandbørster, så har jeg også skrevet om dem (Læs fx De rige svins tandbørster eller Mysteriet om de mange tandbørster), ligesom jeg har fabuleret om hukommelse (eller mangel på samme), om at rejse til Indien, om ikke at kunne sove i Indien og om den dag, jeg var Grauballemanden.

Og hvis du bliver helt ustyrligt læsetrængende, så kan du altid gå ned til det nærmeste antikvariat og købe dig en Focus.

Jeg lover dig, at den er fuld af al mulig viden, som du ikke vidste, at du ikke vidste.

Og ellers så kommer jeg jo nok snart tilbage igen.


 

Da skurvognen fik udsigt til vulkan – Dagbog fra skurvognen (3)


Jeg lå i sengen. Lyttede til regnen, der plaskede mod de keramiske fliser en etage længere nede. Trak vejret i små, snappende bidder.

Hvor tit havde jeg ikke tænkt på at gøre det her? Bestille en sidste-øjebliks-rejse til ingen penge? Være spontan? Bare tage af sted uden på forhånd at vide hvorhen?

Og nu havde jeg gjort det.

Regnen tog til, mens jeg krøllede mig sammen under lagenet. Jeg havde troet, at solen altid skinnede på Tenerife, men der tog jeg fejl.

Jeg havde også troet, at jeg lige nu ville have været meget længere med min bog, men det var endnu en fejl.

Oprindeligt havde planen været, at når jeg rejste væk, skulle det ikke være for at skrive. Jeg trængte til at holde ferie, til at give slip og til at mærke friheden ved ikke hele tiden at skulle noget bestemt.

Men nu var jeg kommet i tvivl.

Måske skulle jeg alligevel skrive?

Jeg rejste mig fra sengen og gik ud på altanen. Små pytter af vand havde samlet sig i det ene hjørne. Bladene på træerne dryppede og skinnede blankt. Og i det fjerne rejste vulkanen Teide sig som et hvidklædt bryst på en baggrund af grå.

”Jeg er bange,” tænkte jeg. ”Jeg er bange for, at hvis jeg først giver slip, så kommer jeg aldrig i gang igen.”

Tanken drænede mig, især fordi jeg havde tænkt den før. Den er min evige følgesvend, når jeg ikke sælger mig selv til en arbejdsgiver og kan indkassere en fast timeløn. Derfor ender jeg altid med at holde mig selv i en kort snor.

Meget kort.

Jeg er faktisk den værste arbejdsgiver, jeg nogensinde har haft. Men vil jeg bytte hende væk? Ikke endnu, i hvert fald.

Måske hjalp opsangen, eller også var det bare tanken, der sugede den sidste energi ud af mig. Under alle omstændigheder fik jeg lov til at gå i seng igen og i det hele taget ikke lave noget, jeg ikke havde lyst til.

Så det gjorde jeg.

I to døgn forlod jeg kun hotellet for at købe vand og proviant. Ikke engang restauranterne gad jeg se. Jeg spiste på værelset, lå i sengen eller sad på altanen, gloede på vulkanen og kværnede den ene fornøjelsesbog efter den anden. Indimellem blev jeg træt, og så tog jeg mig en lur.

Med god samvittighed.

Og sådan kunne det sikkert være fortsat, hvis ikke jeg var vågnet med en ny lyst i går morges. En lyst til at komme videre med min bog.

Jeg skriver med vilje ikke ”skrive,” for det var løgn, da jeg brugte det ord før. Så langt er jeg slet ikke. Jeg kæmper stadig med at få historien til at hænge sammen. Den skal være inspireret af ting, der er sket i virkeligheden, men den må ikke være kedelig eller virke konstrueret, og jeg er heller ikke ude på at hænge nogen ud.

Undervejs har det føltes som et puslespil, der umuligt kunne gå op, men nu begynder der at tegne sig et billede.

Så det er status lige nu.

Skurvognen passer sig selv derhjemme et par dage mere, og jeg sidder her på et hotel på Tenerife. Jeg er midlertidigt på ophold i lobbyen, for det er det eneste sted med en smule wifi, og omkring mig myldrer højrøstede gæster rundt med syngende rullekufferter og stilletter, der klaprer i gulvet.

Men jeg er glad.

Jeg tror på, at mit projekt nok skal lykkes. At jeg kan få puslespillet til at gå op. Om jeg så også kan klare den næste fase, det må tiden vise. Et skridt ad gangen.

Og ellers, så tager jeg da bare herned igen.


PS. En gang om ugen deler jeg mine tanker om den skriveproces, jeg for tiden er i. Indlæggene leveres direkte fra hjertet hver fredag eftermiddag, så følg med, hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan min næste bog bliver til. Fik du ikke læst de to første indlæg, så kan du læse dem her: Dagbog fra skurvognen (1) og Dagbog fra skurvognen (2).


✿ – ✿ – ✿   SIDSTE NYT   ✿ – ✿ – ✿


anette-ellegaard-bogforum-2016SES VI PÅ BOGFORUM? Jeg er på Saxoscenen søndag d. 13. november kl. 12, hvor jeg vil samtale med min kollega, Pernille Juhl. om glæder og udfordinger ved forfatterlivet. Vi vil også komme ind på, hvad vi tror, der skal til for at få succes, og hvordan man kan hanke op i sig selv, når troen svigter.

Frem til søndag d. 6. nov. har du på min facebook-side mulighed for at vinde 2 éndags-billetter til BogForum + en kaffeslabberas med enten Pernille eller jeg, hvis du skulle have lyst til det (eller måske os begge to? – Du bestemmer!).  Jeg glæder mig til at se dig.


 

Older posts

© 2021 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑