Anette Ellegaard

FORFATTER & SKRIBENT

Tag: læse-let (page 1 of 2)

Forfatter Sandra Schwartz om at skrive letlæst (interview)


Sandra Schwartz

Sandra Schwartz debuterede i 2012 med børnebogen “Fie på flugt” på Forlaget Meloni. Siden da er det blevet til 32 udkomne bøger på forskellige forlag, og der er flere på vej.

Tak for at sige ja til at være med, Sandra Schwartz. Kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvad der fik dig i gang med at skrive?

Selvom jeg først blev forfatter godt inde i mit voksenliv, tror jeg egentlig altid, at det at skrive og fortælle historier har ligget i mig. Før jeg gik fuldtid som forfatter, arbejdede jeg med kommunikation, som også handler om storytelling, blot ikke fiktion.

Som barn, tror jeg, at jeg ofte drev mine dansklærere til vanvid med mine lange og floromvundne stile, som tit var stærkt inspirerede af den seneste bog, jeg havde slugt. Og jeg slugte MANGE bøger. Jeg tror faktisk, at jeg var bogsluger, før begrebet blev opfundet.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg har selv børn, en dreng på 8 år og en pige på 12 år, og selvom jeg ville ønske, det var anderledes, så er det faktisk svært at få især min datter til at læse. Der er så meget andet underholdning, der trækker, og som kræver mindre af hende at give sig i kast med.

Derfor er det vigtigt at introducere læsning så tidligt som muligt, så vores børn vokser op med at være fortrolige med at læse. Læsning er vigtigt på mange planer. Det er en forudsætning for at kunne fordybe sig og tilegne sig et stof. At læse skønlitteratur og for en stund ’gå i andres sko’ er med til at udvikle empati og give perspektiv.

Men når der nu er så mange distraktioner, så kræver det også, at der findes bøger, som taler til børn på det niveau, de er på, både indholdsmæssigt og læseteknisk. Det nytter ikke noget at give Twilight til min 12-årige datter, for hun ville gå død i den, hvis hun skulle læse den selv.

Mit fokus som forfatter er ikke at skrive letlæst. Det er at kende min målgruppe, og det gælder uanset om jeg skriver til børn, unge eller voksne, og uanset om det er letlæst eller ej.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Det er sjovt og udfordrende for mig at skrive en god historie i et letlæst format. Det kræver præcision i sprog og handling. Det er klart, at en letlæst historie er mere enkel i sit snit. Men det betyder ikke nødvendigvis, at problemstillingerne er simple. Det betyder blot, at de er formidlet i et sprog, der er let at forstå.

Tag fx “Festen” og “Klamt kys”, der er letlæste bøger for unge. “Festen” handler om mobning, ensomhed, alkoholisme, at være outsider, gruppepres og alkoholkultur blandt unge. Klamt kys om overgreb, et fucked up mor og datterforhold, familie, venskab, forældres nye kærester og festkultur blandt unge.

Har du skrevet andet end letlæsningsbøger?

Mit forfatterskab er bredt. Jeg har både skrevet for børn fra 0. til 10. klasse og også en smule for voksne. Det er med til at udvikle mig som forfatter hele tiden at udfordre mig selv i forhold til målgruppe og format.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Inspiration finder jeg alle steder. Det lyder som en kliché, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg tror, det med at få idéer er som at åbne en hidtil uset (eller overset) dør i sig selv og få en aha-oplevelse. Når man først har åbnet døren, så kan man nærmest ikke lukke den igen på grund af alle de idéer, der vælter over hinanden for at ville ud.

Jeg får inspiration af alt: bøger, film, sjove episoder med mine børn og deres venner, folk på gaden og i supermarkedet, mine egne oplevelser nu og som barn og ung mv.

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Min mor, farmor, mand og mig selv.

Min mor, fordi hun, fra jeg var ganske lille, tog mig med på biblioteket og åbenbarede et fantastisk slaraffenland af historier, som jeg har elsket lige siden.

Min farmor fordi hun var den fødte fortællerske og læste eventyr og digtede historier for mig om køkkenkniven, der blev suget ned i afløbet i vasken og oplevede de vildeste eventyr rundt om i verden. Hun kunne fortælle, så jeg kunne mærke varmen i Sahara, vinden suse på toppen af bakken og smage saltet i havet.

Min mand, fordi han trods naturlig startskepsis hele tiden har anerkendt mit behov for at prøve forfatterdrømmen af, selvom det indebar, at jeg sagde mit vellønnede akademikerjob op til fordel for minus indtægt, men lige så meget arbejde.

Mig selv. Fordi ingen andre kan få drømmen til at lykkes for dig. De kan rydde vejen for bump og heppe og gøre alting sjovere og rarere og lettere. Men den eneste, der kan få din drøm til at lykkes, er dig.

Kan du nævne tre sjove ting om dig selv, som vil komme bag på de fleste?

Jeg kan virke meget ekstrovert, men er faktisk introvert og lader allerbedst op i selskab med mig selv, min familie eller en god ven.

Jeg er rigtig dårlig til at se film og læse bøger, der er superpinlige eller superdeprimerende og uhyggelige. Så er jeg nødt til lige at dø lidt indeni, før jeg kan komme videre. Til gengæld synes jeg, det er MEGA fedt at skrive det selv. Bortset fra det uhyggelige. Jeg tror ærlig talt, jeg ville give mig selv mareridt. Jeg er en monsterkylling, når det gælder gys.

Jeg er ikke religiøs som sådan, men jeg tror på, at den karma, man sender ud i universet, kommer tilbage på den ene eller anden måde. Så hvis jeg skulle formulere en livsfilosofi, er det noget med at bevare et positivt sind og en positiv og nysgerrig tilgang til andre mennesker.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv? Og hvilket karaktertræk er du mest træt af?

De to karaktertræk, som jeg til tider er allermest træt af ved mig selv, er også dem, som jeg har allermest at takke for. Min stædighed og min utålmodighed.

Jeg er mega muldyrsstædig og mega utålmodig. På den til tider ret så irriterende og insisterende måde. Men selvom det er ret træls (nok mest for andre – haha!), er jeg også meget bevidst om, at det er drivkraft.

Jeg er hverken dygtigere eller bedre end så mange andre, men jeg er stædig og utålmodig og bliver ved, til jeg når det, jeg gerne vil.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Skriv og læs og skriv og læs og skriv og læs. Skriv, fordi det tager mange ord og sætninger at blive dygtig. Læs, fordi det er fedt og for at lære, hvad de dygtige gør.

Og hvis du får afslag … – Så tag det som en læring! Jeg har fået en del afslag, og jeg har ligget i fosterstilling under dynen og svælget i min egen selvmedlidenhed, indtil jeg var ved at blive kvalt, men så tog jeg mig sammen og skrev og læste og  … du ved, hvor jeg vil hen  … og prøvede igen.

Vi er tilbage ved utålmodigheden … og stædigheden.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Marie Duedahl og Anja Grams lydrette Ib-serie. Fordi Marie kan noget med at skrive sjovt, genkendeligt og ultra-letlæst, og så er Anjas streg bare fantastisk.

Nicole Boyle Rødtnes serie Zombiejæger og spin offs. Fordi hvem er ikke vild med zombier?

Camilla Wandahls trilogi “Havets tåre” for tweens. Fordi min datter elsker den og af sig selv har læst den tre gange, hvilket ikke er sket med andre bøger. Serien er skrevet til de piger, der ikke er klar til Twilight og Hunger Games, og det er hun lykkedes vildt godt med.

Kan du sige et par ord om din seneste letlæste bog?

Min seneste letlæste titel er “Skatertøsen,” som udkom i Rød Læseklub på Forlaget Alinea d. 1. august 2018. Bogen handler om Nola, der elsker at skate og er god til det. Til gengæld halter det med veninder og drenge. For dem er hun bare en grim skatertøs.

Bogen tager det ’at tro på sig selv, selvom man er anderledes’ op. For selvfølgelig kan man være en ’rigtig’ pige, selvom man går i baggy jeans og skater. Right?


Læs mere om Sandra Schwartz her:

www. Sandraschwartz.dk

https://www.facebook.com/forfattersandraschwartz

https://www.instagram.com/fsandraschwartz/

 

 

 

 

Forfatter Emil Blichfeldt om at skrive letlæst (interview)


Emil Blichfeldt

Som barn havde Emil Blichfeldt svært ved at læse. Han syntes rent ud sagt, at de letlæste bøger var røvsyge. Nu laver han bøger, han selv ville have læst som knægt. Bøger med action fra side ét af.

Tak for at være med her, Emil. Kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvad der fik dig i gang med at skrive?

Jeg har fortalt historier, siden jeg var knægt, i form af rollespil. Da jeg fik børn, begyndte jeg også at fortælle for dem, og en dag i en bus, hvor jeg snakkede ekstra højt for at aflede dem fra køresyge, opdagede jeg, at børn fra hele bussen havde klumpet sig sammen om os for at høre med. Og så vidste jeg, at mine historier ikke kun virkede for mine egne børn, men også for alle mulige andre unger. Derefter gik jeg amok i en skriverus, der har varet siden 2010.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Det har en lækker rytme. Hver sætning er som at komme i mål.

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Jeg har fået ca. 24 bøger ud og har lige så mange i proces. De fleste på mit eget forlag Calibat, men også på andre forlag. Mine bøger er mest til 10 år + og 12 år + og har lix omkring 20, men jeg har også skrevet en drageserie på lix 11 til 7 år +.

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Jeg synes ikke, det er sjovt at lave lange, tunge bøger. En bog på 10.000 ord tager 10 dage i skrivefasen, mens en bog på 100.000 ord tager mig flere år. Jeg er ved at være i mål med Anno Draconi på 90.000 ord, som skulle være YA, men efter en dialog med min redaktør bliver det til en trebindsserie på hver 30.000 ord til 12 år + i stedet.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Min hjerne finder hele tiden på historier. Det er mere det med at finde ud af hvilke af dem, jeg skal fokusere på, der er udfordringen. Typisk skriver jeg på 4-6 bøger samtidigt.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

Søren og Mette var keeeeeeedeligt, fordi de var ikke-historier. Bare misforstået læsepædagogik. I hvertfald for mig (sorry til forfatteren og dem, der kan lide dem).

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Astrid Lingren. Spændende historier og humanisme hånd i hånd. Noget, som jeg også kan se i f.eks Harry Potter.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:

Jeg er næsten altid bange og for ikke at blive ædt af min egen frygt, så opsøger jeg den hele tiden. Derfor har jeg lavet mange mærkelige ting. Fridykket på dybder, hvor man fortsætter med at synke, hvis man ikke svømmer. Kørt i store dumpere på byggepladser, uden at have prøvet det før. Samlet døde dyr i søer, hvor jeg ville blive suget ned, hvis jeg væltede. Desuden elsker jeg alle mulige kryb, dog ikke når store edderkopper kravler rundt under mit tøj.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Jeg er helt vildt stædig. Der skal ekstremt meget til, at jeg giver op.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

Mit hyperfølsomme sind er både min kilde til at være den, jeg er, men jeg er også tit ved at brække mig over mig selv, når det, jeg gerne vil, skræmmer mig helt sindssygt. At stå og fortælle foran en skoleklasse er noget, jeg er dygtig til, men det skræmmer mig mere end at mærke suget fra havets bund. Men det er ”bare” endnu en frygt, jeg skal lære at håndtere.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Jeg er alt muligt. Jeg er historiefortæller. Jeg skriver bøger. Jeg anmelder bøger. Jeg udgiver bøger. Jeg arbejder i naturen. Hvis jeg ikke måtte være forfatter, ville jeg stadig gøre de andre ting.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Find barren. At være forfatter er ligesom at være højdespringer. Lad være med at sammenligne dig selv med de største forfattere. Gå på biblioteket og se, hvordan de andre skriver. Find dem, du er lige så god som, og så ved du, at du selv er god nok. Efterhånden som du skriver flere bøger, skal du hæve barren, så du hele tiden bliver bedre.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Hver gang jeg skal stå på en scene og fortælle om mig selv og mine bøger. Jeg elsker det, når jeg først er på, og det samme gør ungerne. Men før jeg går på, er jeg sindssygt nervøs, og bagefter er jeg helt flad.

Hvem er din største helt?

Min morfar. Han har altid troet på mig og talt med mig, som om vi var jævnbyrdige, selvom han var gammel, og jeg var barn.

Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?

Roboys – lettilgængelig gameraction, med masser af dybere lag, som ikke alle opdager, men dem der gør, synes, det er vildt fedt.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Fillipbøgerne af Ellen Holmboe – det er letlæst litteratur, der har fået mig til at græde.

Nomerne af Jan Kjær – det er det mest tight, plotmæssige, der laves på dansk grund. Han ved præcist hvilken vare, han vil levere, og børnene elsker det.

Zombiecity af Benni Bødker – horror på linje med noget for voksne, i ultralav lix.

 

Har du et motto?

Når du tror, du har kæmpet så hårdt, du kan, så har du stadig styrke til at gøre det hele én gang til (omskrivning af et grønlandsk ordsprog: Når du har gået, så langt du kan, har du gået halvt så langt, som du har styrke til).

 

Kan du sige et par ord om din sidste letlæste bog?

Vrangsiden 2 – grotesk humor, i en verden der minder om vores egen. Bare med magi, dæmoner og virkeligt vanvittige voksne. Udkom i maj.


Læs mere om Emil Blichfeldt her:

http://calibat.dk/

https://www.facebook.com/calibatdk/

Forfatter Lise Bidstrup om at skrive letlæst (interview)


Lise Bidstrup

Lise Bidstrup er én af de mest produktive forfattere, jeg kender. Hun kan skrive hvorsomhelst og nårsomhelst. I 2010 var vi sammen i Costa Rica, og selv om der var larm og mennesker overalt, så satte Lise sig med sin computer i skødet og skrev. Den egenskab har jeg ikke selv, men jeg beundrer den meget, så jeg er rigtig glad for, at Lise sagde ja til at deltage i dette interview og dele ud af sine tanker og erfaringer med at skrive.

Tusind tak for at være med, Lise. Kan du ikke fortælle lidt om, hvor længe du har været forfatter, og hvad der fik dig i gang med at skrive?

Jeg fik min første roman udgivet i 2005, og hvad der helt præcist fik mig i gang, ved jeg ikke. Jeg læste på universitetet og burde have skrevet opgaver, men i stedet kom der fiktion ud af tasterne. Da jeg havde fået antaget den første bog, droppede jeg ud af min uddannelse, fordi jeg bare vidste, at forfatter var det rigtige for mig.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Det var egentlig ikke et valg, jeg som sådan tænkte over. Jeg tror bare, jeg fik en ide til en historie, som passede godt ind i det format. Senere har jeg overvejet det mere, når jeg kaster mig over letlæsning, og nu er det blevet en lyst til at give de nye læsere noget god litteratur at underholde sig med, der driver værket. Men stadig så er det mine ideer, der bestemmer, hvornår noget skal være letlæst eller YA eller voksenbøger.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Når man skriver bøger, der er på ca. lix 15 og derunder, er det for mig lige som at lægge et puslespil. Det her med at få en god, interessant og spændende historie formuleret i et letlæseligt sprog er faktisk virkelig sjovt og noget af en udfordring. Når man ikke kan lege med svære ord og sætningssammensætninger, så kan det være overraskende svært at få historien til at bibeholde en høj intensitet. Det synes jeg er virkelig interessant.

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet? 

Virkelig mange … Den seneste er en serie, der hedder ”Øens Sjæl” som er udkommet på Tellerup. Deres lix er nok på omkring 20. Til sommer udkommer to andre serier fra Tellerup, Sofie-bøgerne og Fodboldholdet. De er på lix 7 & 8, så de er til de helt nyklækkede læsere.

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Jeg har skrevet rigtig mange ungdomsbøger og også en håndfuld voksenbøger. Vil ikke nævne dem alle, for det ville blive virkelig kedeligt. De seneste er dog ”Den Sorte Bog om Helte” fra Høst & Søn og ”En som Nora” fra Tellerup.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Inspiration kan komme alle steder fra. Det kan være noget, mine unger siger. Noget, jeg hører i radioen. Ofte får jeg inspiration fra rejser, hvilket er noget, jeg gør meget. Det er ikke sådan, at jeg henter inspiration fra ét bestemt sted. Det er en gryde, hvor alle de indtryk, jeg samler op hen ad vejen, samles. Her koges nogle af mine oplevelser så ned til en historie, som jeg skriver.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

Ikke direkte letlæsning. De bøger, der står tydeligst, er nok Emil fra Lønneberg, De Fem-bøgerne, og så var jeg også ret vild med Bill & Ben, der er sådan en kliché-agtig cowboyserie.

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Det må være mine forældre, for det med at bruge fantasien var bestemt noget, der blev meget opmuntret i mit barndomshjem. De har desuden også været støttende helt fra starten, ikke noget med at foreslå, at ”jeg skulle finde mig et rigtigt arbejde”. Min far har i mange mange år været kritisk førstelæser på mine bøger, og han har været sindssyg god til at komme med kritik af den brugbare slags, så han har bestemt hjulpet mig meget med at udvikle mig som forfatter.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:

Jeg har været sparringspartner for den danske europamester i boksning.

Jeg kan virkelig ikke holde fløjtelyde ud.

Jeg elsker at fotografere og sidder gerne i et par timer og venter på det rigtige motiv.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Åbenhed.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

Utålmodighed.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Pas! Jeg har simpelthen ingen ideer.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Skriv! Det lyder måske fladt, men man bliver kun bedre ved at øve sig. Det gælder for skrivning ligesom det gælder for golf eller evnen til at kunne hulmursisolere.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Det er virkeligt svært … Jeg synes ikke, jeg har haft lange minutter på den måde, men hvis jeg skulle nævne en ventetid, som var mest uudholdelig, så var det nok ventetiden på at få min første roman antaget.

Hvem er din største helt?

Hmmm … Af klassiske helte ville jeg nok nævne Lara Croft. Hun er damn sej. Virkelighedens helte er nok ikke sådan klichéhelteagtige, det er mere inspirerende mennesker, og her er der mange, men jeg kunne nævne: Nelson Mandela, min mor, Isabell Allende, Marco Polo, Meryl Streep, Anker Jørgensen, Humboldt, Astrid Lindgren … Jeg kunne sagtens nævne flere.

Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?

Det kan jeg simpelthen ikke sige. Normalt er det de sidste nye, så det skifter hele tiden.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Lene Adal har skrevet mange gode letlæsningsbøger.

Det har Peter Gotthardt også.

Og så må jeg nævne Taynikmabøgerne, selvom lixen er en smule højere.

Har du et motto?

Nix.

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

De næste, der kommer er to serier, Sofiebøgerne om pigen Sofie, der bare er sindssygt dygtig til alt, hvad hun kaster sig ud i, og Fodboldholdet, der handler om Benja, der ikke må være med på byens fodboldhold, fordi han er blind på det ene øje. Han starter derfor sit eget hold, hvor alle dem, der ikke er gode nok, kan spille med. Og det viser sig, at der er skjulte evner hos dem, som byens hold har kasseret.


Læs mere om Lise Bidstrup her:

www.lisebidstrup.dk

Følg Lise på facebook

Følg Lise på Instagram


Older posts

© 2018 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑