Anette Ellegaard

FORFATTER & SKRIBENT

Tag: letlæsning (page 1 of 2)

Forfatter Anne Sofie Hammer om at skrive letlæste bøger (interview)


Anne Sofie Hammer og Villads fra Valby

I denne måned fortæller forfatter Anne Sofie Hammer om sine tanker om at skrive letlæst. Anne Sofie Hammer er bl.a. kendt som kvinden bag serien om “Villads fra Valby,” der i 2015 blev filmatiseret og set af mange børn i biografen. Serien om den frække Villads består af en række højtlæsningsbøger, billedbøger og opgavehæfter, men findes faktisk også som letlæsningsbøger.

Dejligt, at du ville være med, Anne Sofie! Sig mig, hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?

Hvornår er man forfatter? plejer jeg at spørge tilbage, når nogen stiller mig det spørgsmål. Min første bog, som var den første bog i serien om “Villads fra Valby”, udkom i 2009. Så hvis det er det, der tæller, så har jeg været forfatter i ni år. Hvis man tæller fra, da man begyndte at skrive historier, så har jeg været forfatter i cirka fyrre år 😉

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg synes, det er et sjovt format at arbejde i, og fra mine egne børn kendte jeg problematikken om, at de egentlig ikke gad læse letlæsning, de ville bare gerne i gang med de “rigtige” bøger. Så tænkte jeg, at hvis man nu lavede nogle letlæsningsbøger om en figur, som børnene allerede kendte fra højtlæsningsbøger, så ville man slå to fluer med ét smæk: Det ville være lettere for børnene at læse bøgerne, fordi de allerede kendte karaktererne og miljøet – og de ville opfatte bøgerne mere som “rigtige” bøger ligesom højtlæsningsbøgerne.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Når man skriver letlæst, er man nødt til at veje hvert eneste ord. – Men det bør man jo altid gøre, når man skriver. Derfor er det at skrive letlæsning enormt lærerigt for en selv som forfatter. Det skærper simpelthen ens sproglige opmærksomhed.

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet seks letlæste Villads-historier, som alle er udkommet på Høst & Søn:

  • Villads fra Valby vasker en baby, (lix 8)
  • Villads fra Valby får et brev, (lix 9),
  • Villads fra Valby låner en båd, (lix 10)
  • Villads fra Valby har vikar, (lix 11),
  • Villads fra Valby laver en film, (lix 11)
  • Villads fra Valby bliver bange, (lix 11)

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Jeg finder ikke inspiration på en anden måde, når det er letlæsning, end når det er højtlæsning. Men i perioder arbejder jeg meget med enten det ene eller det andet. Så kan der være nogle ting ved en historie, der gør, at jeg tænker, at den vil egne sig godt til enten det ene eller det andet. I højtlæsningsbøgerne er det f.eks. vigtigt, at der også er noget sjovt til forældrene, for der har man jo i høj grad en dobbelt målgruppe. Og hvis historien handler om en julemand eller om en dinosaurus, så kan det være svært at lave det til en letlæsningshistorie med lav lix, fordi det i sig selv er nogle meget lange ord.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

Nej. For de gode letlæsningsbøger står jo netop ikke tilbage som “letlæsningsbøger”, men bare som gode bøger. Så jeg har faktisk ingen anelse om, om nogle af de gode bøger, jeg læste som barn, havde lav lix. Det havde de jo sikkert. Men jeg læste dem på grund af indholdet.

 

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Jeg har jo skrevet en lang række Villads-bøger, som er beregnet til højtlæsning, både billedbøger og “kapitelbøger”. Derudover har jeg skrevet nogle bøger til lidt større børn:

  • Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår
  • Paris Belinda Hansen
  • Vi ses, Pellerøv.

Og så har jeg lige startet en helt ny højtlæsningsserie om en pige, der hedder Magda. Indtil videre er der udkommet to billedbøger: “Hjemme hos mor får jeg altid sushi” og “Far spørger, om du vil tage flødeboller med” og så kapitelbogen “Magda vil selv bestemme.” Til efteråret kommer der endnu en billedbog om Magda: “Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor?”

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Det må næsten være de dansklærere, jeg havde i skolen. For det er jo tit der, det første grundlag bliver skabt for, om man kommer til at interessere sig for litteratur i det hele taget. Og det er jo også en af grundene til, at letlæsning er så sindssygt vigtigt. Det er en sluse ind til den litterære verden.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste

Jeg blev vegetar som 13-årig som min egen private protest mod bur-dyr i landbruget. Jeg begyndte først så småt at spise kød igen, da jeg som 25-årig ventede mit første barn og var lidt bange for, at babyen ikke fik de vitaminer, den skulle bruge inde i maven.

Jeg har læst på universitetet i næsten 10 år. Så enten er jeg meget klog – eller også læser jeg bare meget langsomt 😉

Den første bog, der havde mit navn på titelbladet, var faktisk en bog om mobil marketing. Det var nemlig i den branche, jeg slog mine folder, før jeg sprang ud som børnebogsforfatter.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Måske min “vippekop-mentalitet”. Jeg er ret god til at vippe op igen, når jeg er nede – uden at spilde alt for meget undervejs.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

At jeg hænger mig så meget i tidsplaner og forestillinger om, hvordan alting skal foregå. Jeg øver mig i at være lidt bedre til at improvisere, men det er faktisk svært, når man har en fantasi, der altid er løbet i forvejen og har forestillet sig det hele på forhånd.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Marinebiolog.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

At skrive noget værre lort, bare så man er i gang. Man kan jo altid skrive det om eller kassere 97 %. Og det er meget lettere at skrive om og om og om end at sidde og kæmpe i timevis med at skrive tre perfekte sætninger.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Jeg har oplevet mange flere korte minutter end lange, siden jeg blev forfatter. Faktisk synes jeg, de fleste dage flyver afsted.

Hvem er din største helt?

Jeg er slet ikke så pjattet med helte, jeg synes nemt, de bliver virkelig irriterende. Jeg kan meget bedre lide antiheltene og de lidt mærkelige typer. Og dem er der heldigvis masser af i litteraturen.

Hvilken af dine letlæste bøger er du gladest for/mest stolt af?

“Villads fra Valby får et brev.” Jeg kommer til at holde så meget af Villads, når han sidder der oppe i klatretræet og ikke helt vil indrømme, at han ikke kan komme ned.

Men mine læsere kan helt klart bedst lide “Villads fra Valby vasker en baby.” Lortehumor er utroligt godt til målgruppen.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale.

Lene Møller Jørgensens “Tre i krig-serie,” som foregår under Anden Verdenskrig.

Emil Blichfeldts “Jonny Nekrotic-serie”. Jeg er selv sådan en, der bliver bange, hvis jeg læser om zombier, så den er egentlig ikke noget for mig – men jeg skal lige love for, at den tager kegler hos målgruppen.

Benni Bødkers “Sarin-serie.” Den har alle mine tre unger været super begejstrede for.

Har du et motto?

Næh. Men hvis jeg lige skulle slynge noget ud, så ville det blive noget i retning af “Mon ikke det går?”

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Jeg har flere forskellige bøger på vej, både om Villads fra Valby og om min nye figur, Magda. Men lige for tiden er det alt sammen højtlæsning. Hvad der sker efter det, er svært at spå om.


Læs mere om Anne Sofie Hammer her:

https://www.annesofiehammer.dk

Følg Anne Sofie på facebook

Følg Anne Sofie på Instagram


Forfatter Henrik Einspor om at skrive letlæste bøger (interview)


Henrik_Einspor_om_letaesning

 

Henrik Einspor har lavet historier, før han kunne skrive. Så tegnede han dem bare i stedet. Han var 10 år, da han endelig fik en skrivemaskine i julegave. Det var – med Henriks egne ord – virkelig en skodmodel, så han skrev, så tasterne bogstaveligt talt fløj om ørerne på ham. Besværet med at ligge og rode rundt under sofaen efter tasterne afholdt ham dog ikke fra at blive ved, og i dag har Henrik Einspor skrevet et utal af bøger, herunder noget, der nærmer sig 100 letlæsningsbøger.

Tak for at deltage i interviewet her, Henrik. Hvis du skulle møde dig selv som 12-årig, hvilke råd ville du så give dig selv?

Husk, hvordan du er nu, min kære Henrik anno 1973 og gem altid et stykke af den udgave af dig i din fremtidige krop. Og få så lært ti-fingersystemet!

Hvilken forfatter (levende eller afdød) ville du helst møde, og hvad ville du spørge om?

Bjarne Reuter! Og jeg ville spørge, om vi ikke skulle skrive et eller andet sammen. (Faktisk har jeg mødt Bjarne Reuter, men jeg var for starstrucked til at spørge om andet end en autograf! Argh!)

Hvad er det værste ved at være forfatter?

At opleve på nærmeste hold, hvor skidt det egentlig står til med børnebogen. Salgstallene har været i en nedadgående dødsspiral de seneste par år, og er nu på et niveau, hvor det reelt ikke løber rundt længere. Og alligevel er der folk, som med begejstring udtaler, at det går så godt for børnebogen i Danmark. I 80’erne blev en børnebog nærmest betragtet som en fiasko, hvis den solgte under 3000 stk. I dag trykkes oplag på 300-400 stk. og mange af dem sælger måske halvdelen eller mindre. Når det så er sagt, så har der heller aldrig været så mange, som skriver børnelitteratur i dag. Og det er vel godt. Til gengæld bliver der færre læsere, så summa summarum: Aldrig har så mange skrevet så meget for så få. (og solgt så lidt! kunne man tilføje.)

Hvad tror du, at du laver du om ti år?

Jeg har helt sikkert indstillet forfatterkarrieren for længst. Det tror jeg allerede, jeg har om tre år. I stedet er jeg begyndt at tegne igen – og har en succesfuld madblog med talløse følgere.

Hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?

Jeg lavede historier, før jeg kunne skrive. Så tegnede jeg dem bare i stedet. Siden lavede jeg tegneserier. Da jeg fik lært at skrive, lånte jeg en gigantisk skrivemaskine af min søsters kæreste og skrev historier, (gys, sjov, krig etc.) Siden fik jeg min egen skrivemaskine i julegave, da jeg var 10 år – en virkelig skodmodel, men jeg skrev, så tasterne fløj om ørerne på mig. Man skulle altid ligge og rode inde under møblerne for at finde de bogstaver, som var røget af. Senere lånte jeg en smart rejseskrivemaskine, og ENDELIG, fik jeg en helt ny (også en julegave, men en bedre model denne gang!) Jeg har slidt tre-fire skrivemaskiner op, før jeg fik min første pc med skriveprogram. (Det var kun min allerførste bog Mammuthistorien, som blev skrevet på skrivemaskine. De andre er lavet på computer, hvilket var et lifehack af de helt store.)

Selvfølgelig elskede jeg at skrive stile i skolen. Og fik lov til det. Jeg skylder min dansklærer alt mulig tak. Ofte skrev jeg to-tre udgaver, inden jeg lagde mig fast på, hvilken jeg ville aflevere. Dengang skulle man jo for helvede skrive kladde først! Så meget kunne ske, inden kuglepensudgaven blev skrevet ind i stilehæftet.

Hvad er det vigtigste forfatterråd, du har lyst til at give videre?

Fat dig i korthed! (jvf. Ovenstående!) Og overvej om de tre sider, du lige har skrevet ikke kan kortes ned til 20 skarpe linjer, som siger præcis det samme. Du kan ikke tillade dig at spilde din læsers tid, bare fordi du kan.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg blev spurgt af mit daværende forlag. Og jeg sagde mest ja, fordi jeg dermed kunne få mine bøger illustreret med farveillustrationer. Og det syntes jeg var ret cool.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

At man ikke kan gemme sig bag sprogligt lir. Alenlange beskrivelser af landskaber, tøj og folks udseende går jo ikke. Når man skriver letlæst, må man være sproglig minimalist. Og det tiltaler mig. Meget!

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Op mod hundrede. På Gyldendal og på mit eget forlag Løse Ænder. Min nye røde serie har en lix på 6-11, men kan læses af alle! De egner sig perfekt til dem, som er lidt læseudfordrede.

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Ja, jeg har skrevet større romaner såsom Skrækkabinettet, Dykker-detektiv-serien, Marie Esrum-bøgerne, Med Døden i hælene, I klovnenes kløer, Porcelænsdukken (sammen med min ven Bjarne, som desværre er død nu). Og Hansi Hønegal-bøgerne, som ikke er letlæsning, selvom de måske ligner.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

For det meste kommer idéerne til mig i ret færdig form, så jeg blot behøver sætte mig og skrive historien. Andre gange skal de nurses lidt frem. Jeg kan bedst lide dem, som bare slår ned, fx Meteor. Den kom til mig en dag, jeg gik tur langs Roskilde Fjord. Jeg halede mobilen frem og skrev nogle stikord, og gik i gang med historien, da jeg kom hjem. Ikke så mange krumspring. Og den betragter jeg, som en af de mere vellykkede historier.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

“Tom og hans dinosaurus” af Syd Hoff. Den første bog, jeg selv kunne læse. Der fandtes ikke så meget letlæsning, da jeg var barn. Da jeg var omkring ni år og lå syg, lånte min mor “Silas og den sorte hoppe” til mig på Frederiksværk bibliotek. Læs den her, sagde hun. Den var megasvær og jeg gik lynhurtig død i den. Så jeg snuppede et Anders And-blad i stedet. Mere for at sige, at det var tegneserier, som i virkeligheden gav mig læselyst. Anders And, Tintin, Asterix, Fart og Tempo-albums, Sølvpil, GRU. Længe leve dem! Det var også dem, som inspirerede mig til selv at skrive og tegne. Uden dem var jeg helt sikkert aldrig blevet forfatter.

Hvad har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

En uvilje mod faste arbejdstider, chefer og ledelser, transporttid til og fra arbejde, mm. Alt det blev løst i et snuptag, da jeg sagde mit job op og blev fulltime-forfatter. Jeg var lærer og skolebibliotekar og på nedsat tid, alligevel var jeg ved at få svip af mit liv. Jeg ville bare skrive. Nu kan jeg bare stå ud af sengen, så er jeg på arbejde, og jeg behøver hverken børste tænder eller tage overtøj på. Jeg har aldrig set mig tilbage og aldrig savnet mit ’gamle’ liv.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:

1. Min første forelskelse var Georg(ina) fra De 5-bøgerne. Jeg var seriøst vild med hende, og drømte om at møde hende rigtigt. Jeg var 10-11 år, og hun var helt klart den sejeste af de fem. Selvfølgelig læste jeg hele serien (De 5 i smuglerreden var min favorit) og jeg så også de to De 5-film, som blev lavet. De var til gengæld helt vildt dårlige, men pyt, når nu labre Georgina var med.

2. Jeg kan ikke tåle at se gyserfilm. Jeg får det virkelig dårligt. Lidt pinligt, når man tænker på alle de gysere, jeg har skrevet.

3. 99 % af mine letlæsningsbøger er blevet til som overspringshandlinger på større skriveprojekter. Det er en tilfredsstillende tanke, især fordi de store skriveprojekter sjældent selv kom ud over rampen. Så har tiden da ikke været helt spildt.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Jeg befinder mig enormt godt i mit eget selskab. Hvilket er en stor fordel, når man bruger så meget tid på at sidde alene og skrive.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

Jeg er rimelig introvert og bliver fysisk udmattet af at have folk omkring mig i længere tid. Jeg trives bedst med at have andre lidt på afstand, især i skriveperioder, (hvilket det i sagens natur er det meste af tiden) Det ville være lettere at være en udadvendt og livfuld person, men så ville jeg ikke være mig. Og landets biblioteker ville nok være en del bøger fattigere.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Tegneserietegner, tror jeg. Eller madblogger. Kreativiteten er i mit dna og må nødvendigvis manifestere sig på den ene eller anden måde.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Mit bedste skriveråd har jeg givet mig selv: ”Husk, min kære Henrik, at skrivningen også skal være til glæde for dig selv, mens du skriver.” Det er et godt og trøstende råd i disse år med faldende bogsalg og generel manglende anerkendelse af børnelitteraturen og dens udøvere.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Et forfatterarrangement, hvor arrangør i den grad ikke havde styr på noget som helst. Og hvor jeg burde have sagt: ”Tak for i dag og hit med mit honorar. Og ring aldrig til mig igen!” og være skredet. Men det gjorde jeg ikke. I stedet fik både publikum og jeg en dårlig oplevelse. Man skal ikke ærgre sig over fortiden, men lige den begivenhed ærgrer mig den dag i dag.

Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?

Min ’røde serie’, hvor jeg skriver rigtige historier med seriøs lav lix. Og De røde djævle, som jeg skrev jeg i min ’Herman Bang-periode’, hvor jeg også skrev Kanonkongen og I løvens gab.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Zombien Zom af Ellen Holmboe, som er rigtig sød, (både forfatteren og Zom.) En hvilken som helst af Zack-bøgerne af Dan Greenburg. Og Torstein Thomsens De ti diamanter. (Gul Dingo)

Har du et motto?

Læs, så du kan blive stor og stærk.

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Det bliver noget med en tsunami ved den jyske vestkyst og en dreng, der ikke kan løbe særlig hurtigt. Den er planlagt til at udkomme til sommer.

Tusind tak for deltagelsen, Henrik! Jeg krydser fingre for, at vindene snart begynder at blæse den anden vej for børnelitteraturen, og ellers så vil jeg glæde mig til at følge din madblog …


Læs mere om Henrik Einspor og hans bøger her:

www.einspor.dk

www.løseænder.dk

www.einspor.blogspot.com

www.gratisbørnebøger.dk

https://www.facebook.com/henrik.einspor

Læserne: Skriv om kvindeliv og læselyst


anette_ellegaard_kvindeliv_læselyst

For et par uger siden udloddede jeg en feelgood-bog. For at vinde den skulle man svare på nogle spørgsmål, der mest handlede om min blog her, og hvad jeg evt kunne blive bedre til.

Der var også mulighed for at komme med forslag til emner, jeg kunne blogge om. Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg ikke forestillet mig, at der ville komme så mange forslag, som der gjorde, så det vil jeg allerførst sige TUSIND TAK for.

Dernæst vil jeg sige, at jeg i nogen tid har siddet og luret på svarene. Og at de er så sindsoprivende opfindsomme, at de fortjener en særbehandling. Derfor er jeg sprunget ud i en ny genre. Jeg har lavet et interview. Mig, der interviewer mig.

Her kommer det:


Interview med Anette Ellegaard om spørgeskemasvarene

Goddag og velkommen, Anette. Og tak fordi du ville være med i dette interview.

Øh … Selv tak. Og tak, fordi jeg måtte være med.

Vi skal tale lidt om de svar, der er kommet ind. Noget af det første, jeg bed mærke i, da jeg fik stukket undersøgelsen i hånden, var jo, at der er flere, der efterspørger, at du blogger om læsevaner, læselyst og læsevanskeligheder. Hvad siger du til det?

Jeg synes, det er et utrolig spændende emne, og hvis jeg kunne, ville jeg med glæde skrive om det. Desværre er det ikke noget, jeg ved ret meget om. Min indgangsvinkel til letlæsningsbøger er forfatteriet. Jeg tænder på at skrive en god historie og på at formidle den i et sprog, der flyder. For mig er de begrænsninger, der ligger i at skrive letlæsning, en sjov og kreativ udfordring, som jeg godt kan lide. Det minder mig på mange måder om at skrive digte. Alt det andet i den anden ende, det har jeg ikke forstand på. Det er der lærere, læsevejledere og læse-forskere, der ved meget mere om. Men jeg kan da ikke udelukke, at jeg kunne finde på at interviewe nogle af dem en dag. Eller måske skrive en satirisk klumme om emnet.

Hvis vi skal blive lidt i genren, så er der også nogle, der godt kunne tænke sig at høre mere om din skriveproces. Er det noget, du overvejer at blogge om?

Helt bestemt. Det har faktisk hele tiden været min plan. Jeg har bare lidt fået spændt ben for mig selv, fordi jeg er lagt ud med en meget satirisk stil, og det er jo ikke alt, der kan eller skal fortælles med satire. Men det vil jeg lave om på i fremtiden. Så skrive om min skriveproces … Ja, det kommer jeg til.

Der er også en del, der foreslår, at du skriver om at være kvinde, og om at være midtvejs i livet?

Ja, og det kan jeg vel nærmest ikke undgå, tænker jeg. Jeg kan jo hverken løbe fra, at jeg både er kvinde og midtvejs i livet, og det er heller ingen hemmelighed, at jeg for snart ti år siden udgav en bog for kvinder, der hed Superwoman er en følelse. I lang tid har jeg faktisk gået og overvejet, om jeg skulle følge op på den på en eller anden måde. Ikke ved at skrive en ny bog i samme stil, det ønsker jeg ikke, men måske ved at blogge om det? Det er jo noget, der optager mig. Det med at være kvinde i dagens Danmark, den måde vi forvalter vores tid og liv på, de krav vi stiller til os selv.

Og hvad med det der med at være midtvejs i livet?

Jo, jo. Det optager mig også. Jeg synes jo ikke, det er supersjovt at blive ældre, og jeg har da også været igennem en krise, da jeg var i starten af fyrrene, hvor jeg så på mit liv og sagde: ”Var det det?” På et eller andet tidspunkt når vi nok alle sammen til et sted, hvor vi må erkende, at der er nogle ting, der er passé for evigt. Vi fik den familie og de børn, vi fik – eller også fik vi dem ikke – og det var det. Der er ikke mulighed for en ommer. Det sørger biologien for. Og så er der det aspekt, der handler om drømme. Når man fx har fået realiseret alt det, man drømte om som ung. Hvad så nu? Det kan også efterlade et enormt tomrum, som man så skal bruge tid på at finde ud af igen.

Det hænger måske sammen med det næste spørgsmål, for der er én, der spørger, om du kunne finde på at blogge om det at træde ud af sin komfortzone?

Hahaha! Ja, jeg grinede, da jeg så det. Jeg ved ikke, om det er, fordi min komfortzone er meget lille, men jeg synes konstant, at jeg er ude af den. Jeg er ikke særlig god til at være i den, jeg kommer meget hurtigt til at kede mig. Omvendt synes jeg heller ikke, det er decideret behageligt at træde ud af den, jeg kan bare ikke lade være. Og det er jo også dér, at det rykker. At der sker noget i livet. At vi gør en forskel for os selv og andre. Så ja, det vil jeg meget gerne skrive noget om. Jeg har gjort mig mange tanker om det, om frygt og mod og den slags, så tak for incitamentet.

Der er også én, der gerne vil have, at du skriver om din holdning til spiritualitet?

Ja, det blev jeg først meget overrasket over at læse. Jeg synes jo ikke, at min blog med ”10 bedste feelgood-film,” satiriske klummer osv. lægger op til den slags, men så kom jeg i tanker om, at man også kan downloade gratis fantasirejser på min side, – dem jeg indtalte for ti år siden i forbindelse med, at min Superwoman-bog udkom – og så gav det alligevel mening. Men jeg ved ikke, om jeg kommer til at blogge direkte om det. For mig er spiritualitet noget meget privat. Det handler om at være et reflekteret menneske, der forsøger at leve i harmoni med både sin egen inderste kerne og med omgivelserne. Og det er ikke nemt, for vi er alle sammen udstyret med et helt panel af knapper, der kan aktivere alle mulige følelser, som går ind og slører billedet, og verden omkring os er også indrettet på en måde, så det kræver et aktivt valg ikke hele tiden at være oppe i hovedet.

Men kommer du til at blogge om det?

Det ved jeg ikke. Jeg skelner meget mellem religion og spiritualitet, og det synes jeg ikke altid, at andre gør. Jeg hader fanatisme og bliver altid meget skeptisk, hvis nogen missionerer for et eller andet eller ophøjer andre til guruer. Den slags tror jeg ikke på. Det er ikke spiritualitet for mig, det er nærmest det modsatte. Men det er ikke det samme, som at der ikke findes mennesker, der har noget interessant at sige, som jeg kan bruge til noget. Personligt har jeg fx været inspireret af både Dalai Lama, Osho og også af danske Anne Sophie Jørgensens tanker om parforhold og seksualitet. Vi må bare aldrig glemme, at de er mennesker ligesom du og jeg.

Så du har en holdning, kan jeg høre … Tror du også på elvere, magi og den slags? Mediterer du? Dyrker du yoga?

Der gav du mig lige ideen til et nyt blogindlæg! Haha … Men ja, selvfølgelig har jeg forskellige teknikker og metoder, jeg bruger, og jeg mediterer også, men ikke fast. Kun i perioder.

Det fører mig videre til det næstsidste spørgsmål. Nemlig, om du vil skrive om at være introvert/særligt sensitiv?

Igen må jeg sige, at jeg blev overrasket over forslaget, indtil jeg huskede, at jeg skriver i min Superwoman-bog, at jeg er introvert. Eller i hvert fald, at jeg nemt bliver overstimuleret, og at jeg har brug for meget alene-tid. Jeg tænker ikke på mig selv, som én der er introvert eller særligt sensitiv, forstået på den måde, at jeg ikke kan lide at putte hverken mig selv eller andre ned i kasser. Heller ikke selv om jeg har arbejdet i psykiatrien. Men det er rigtigt, at jeg har det sådan, som jeg lige beskrev ovenfor. Og også at det er noget, jeg er nødt til at tage hensyn til, selv om jeg ofte glemmer det eller vælger at overhøre signalerne. Hm … Det kunne jeg måske godt blogge om?

Det fører os til det allersidste forslag. Flere har bare skrevet DIG. Altså, at de gerne vil have, at du blogger om dig selv?

Altså … øh … Hahaha! Jamen, altså … Det slipper de heller ikke for. Det skal jeg nok sørge for. Jeg skriver om mig selv og mine egne tanker om livet. Også selv om det så indimellem betyder, at jeg træder ud af min komfortzone …

Og med disse ord siger jeg tak til dig, Anette. Tak, fordi du ville stille op her og tak til læserne og til alle dem, der har bidraget med forslag til bloggen. Hav en god dag derude!

Older posts

© 2018 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑