Som barn havde Emil Blichfeldt svært ved at læse. Han syntes rent ud sagt, at de letlæste bøger var røvsyge. Nu laver han bøger, han selv ville have læst som knægt. Bøger med action fra side ét af.
Tak for at være med her, Emil. Kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvad der fik dig i gang med at skrive?
Jeg har fortalt historier, siden jeg var knægt, i form af rollespil. Da jeg fik børn, begyndte jeg også at fortælle for dem, og en dag i en bus, hvor jeg snakkede ekstra højt for at aflede dem fra køresyge, opdagede jeg, at børn fra hele bussen havde klumpet sig sammen om os for at høre med. Og så vidste jeg, at mine historier ikke kun virkede for mine egne børn, men også for alle mulige andre unger. Derefter gik jeg amok i en skriverus, der har varet siden 2010.
Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?
Det har en lækker rytme. Hver sætning er som at komme i mål.
Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?
Jeg har fået ca. 24 bøger ud og har lige så mange i proces. De fleste på mit eget forlag Calibat, men også på andre forlag. Mine bøger er mest til 10 år + og 12 år + og har lix omkring 20, men jeg har også skrevet en drageserie på lix 11 til 7 år +.
Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?
Jeg synes ikke, det er sjovt at lave lange, tunge bøger. En bog på 10.000 ord tager 10 dage i skrivefasen, mens en bog på 100.000 ord tager mig flere år. Jeg er ved at være i mål med Anno Draconi på 90.000 ord, som skulle være YA, men efter en dialog med min redaktør bliver det til en trebindsserie på hver 30.000 ord til 12 år + i stedet.
Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?
Min hjerne finder hele tiden på historier. Det er mere det med at finde ud af hvilke af dem, jeg skal fokusere på, der er udfordringen. Typisk skriver jeg på 4-6 bøger samtidigt.
Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?
Søren og Mette var keeeeeeedeligt, fordi de var ikke-historier. Bare misforstået læsepædagogik. I hvertfald for mig (sorry til forfatteren og dem, der kan lide dem).
Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?
Astrid Lingren. Spændende historier og humanisme hånd i hånd. Noget, som jeg også kan se i f.eks Harry Potter.
Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:
Jeg er næsten altid bange og for ikke at blive ædt af min egen frygt, så opsøger jeg den hele tiden. Derfor har jeg lavet mange mærkelige ting. Fridykket på dybder, hvor man fortsætter med at synke, hvis man ikke svømmer. Kørt i store dumpere på byggepladser, uden at have prøvet det før. Samlet døde dyr i søer, hvor jeg ville blive suget ned, hvis jeg væltede. Desuden elsker jeg alle mulige kryb, dog ikke når store edderkopper kravler rundt under mit tøj.
Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?
Jeg er helt vildt stædig. Der skal ekstremt meget til, at jeg giver op.
Hvilket karaktertræk er du mest træt af?
Mit hyperfølsomme sind er både min kilde til at være den, jeg er, men jeg er også tit ved at brække mig over mig selv, når det, jeg gerne vil, skræmmer mig helt sindssygt. At stå og fortælle foran en skoleklasse er noget, jeg er dygtig til, men det skræmmer mig mere end at mærke suget fra havets bund. Men det er ”bare” endnu en frygt, jeg skal lære at håndtere.
Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?
Jeg er alt muligt. Jeg er historiefortæller. Jeg skriver bøger. Jeg anmelder bøger. Jeg udgiver bøger. Jeg arbejder i naturen. Hvis jeg ikke måtte være forfatter, ville jeg stadig gøre de andre ting.
Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?
Find barren. At være forfatter er ligesom at være højdespringer. Lad være med at sammenligne dig selv med de største forfattere. Gå på biblioteket og se, hvordan de andre skriver. Find dem, du er lige så god som, og så ved du, at du selv er god nok. Efterhånden som du skriver flere bøger, skal du hæve barren, så du hele tiden bliver bedre.
Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?
Hver gang jeg skal stå på en scene og fortælle om mig selv og mine bøger. Jeg elsker det, når jeg først er på, og det samme gør ungerne. Men før jeg går på, er jeg sindssygt nervøs, og bagefter er jeg helt flad.
Hvem er din største helt?
Min morfar. Han har altid troet på mig og talt med mig, som om vi var jævnbyrdige, selvom han var gammel, og jeg var barn.
Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?
Roboys – lettilgængelig gameraction, med masser af dybere lag, som ikke alle opdager, men dem der gør, synes, det er vildt fedt.
Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:
Fillipbøgerne af Ellen Holmboe – det er letlæst litteratur, der har fået mig til at græde.
Nomerne af Jan Kjær – det er det mest tight, plotmæssige, der laves på dansk grund. Han ved præcist hvilken vare, han vil levere, og børnene elsker det.
Zombiecity af Benni Bødker – horror på linje med noget for voksne, i ultralav lix.
Har du et motto?
Når du tror, du har kæmpet så hårdt, du kan, så har du stadig styrke til at gøre det hele én gang til (omskrivning af et grønlandsk ordsprog: Når du har gået, så langt du kan, har du gået halvt så langt, som du har styrke til).
Kan du sige et par ord om din sidste letlæste bog?
Vrangsiden 2 – grotesk humor, i en verden der minder om vores egen. Bare med magi, dæmoner og virkeligt vanvittige voksne. Udkom i maj.
Læs mere om Emil Blichfeldt her:
