I denne uge er jeg i Hendes Verden med et emne, jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg ville stille mig frem og fortælle offentligt om. Men abortdebatten raser i udlandet, så da jeg i efteråret havde besøg af journalist Eline Holm for at snakke om min krimi, KAINS PILLE, føltes det både naturligt og nødvendigt at snakke om den abort, jeg fik, da jeg var 18 år gammel.
I krimien KAINS PILLE møder vi bl.a. abortmodstanderen, Eva-Maria. Jeg er ikke selv abortmodstander, så for at kunne leve mig ind i (og skrive om) hende, var jeg nødt til at trække på egne mine gamle følelser og erfaringer fra dengang, jeg fik en abort.
På trods af at jeg går 100% ind for fri abort og kvinders ret til at bestemme over egen krop, så var det nemlig ikke uden omkostninger for mig.
Du kan læse artiklen i det nummer af Hendes Verden, der er i handlen til og med denne weekend, og køber du bladet, kan du også læse om to andre seje kvinders oplevelse med at få en frivillig abort.
God weekend og kh fra Anette
PS. Artiklen blev bragt i den trykte udgave i uge 7 2025. Den elektroniske udgave kan læses her:
[LINK MANGLER]