Om Anette

Det er arbejdet med karaktererne, der driver mig. At få lov til at blive en anden for en stund. Og så er det spændingen. Jeg har aldrig skrevet en bog, hvor hvert kapitel ikke endte med en cliffhanger.

underskriftjpg
Anette Ellegaard

Anette Ellegaard

Jeg er født og opvokset i København i en arbejderfamilie. Det stod ingen steder skrevet, at jeg skulle blive hverken læge eller forfatter, men det blev jeg. 

Jeg debuterede med ungdomromanen INDIGO, da jeg var 32 år og stadig studerede. Siden da har jeg skrevet mange flere bøger til børn og unge. 

Jeg har også udgivet en selvhjælpsbog, SUPERWOMAN ER EN FØLELSE, der har solgt så godt, at jeg gerne må kalde den en bestseller.

I 2023 udkom min første krimi for voksne. En livslang drøm gik dermed i opfyldelse. Det tog mig i alt 14 år at skrive ADAMS OFFER, som både trækker på inspiration fra mit eget liv og på min baggrund som læge.

0
Antal bøger i alt
0 0
Heraf krimier

Tidslinje

Bliver født på Vesterbro i København. Flytter til Amagerbro, da jeg er 1,5 år gammel.

Bliver student fra Gribskov Gymnasium i Helsinge.

Starter på medicinstudiet og bliver som 20 årig mor for første gang.

Føder mit andet barn.

Rejser med min kæreste og vores to børn til Bolivia for at arbejde på et Danida-finansieret sundhedsprojekt i Chuquisaca-provinsen langt oppe i Andesbjergene.

Vender efter 14 mdr. i Bolivia hjem til Danmark.

Føder mit tredje barn.

Flytter fra København til Melby/Asserbo-området i Nordsjælland.

Bliver gift med Peter, der er far til alle vores børn.

Debuterer som forfatter på Høst & Søn med ungdomsromanen, INDIGO.

Føder mit fjerde barn.

Bliver læge fra Københavns Universitet og starter i turnus på først ortopædkirurgisk afdeling, dernæst medicinsk afdeling og til sidst i en privat praksis.

Udgiver på opfordring selvhjælpsbogen SUPERWOMAN ER EN FØLELSE på forlaget PrettyInk.

Vinder 2. præmie på 20.000 kr. i Aschehoughs børnebogskonkurrence med fantasyserien, SANDHEDENS MAGT, bind 1-3

SANDHEDENS MAGT, bind 1-3 udkommer på forlaget Alinea.

Økonomien skranter, og jeg får afslag efter afslag på den voksenroman, jeg forsøger at skrive. Jeg savner også kontakten med patienterne. Efter 5 år som freelancejournalist, foredragsholder og sporadiske lægevikariater søger jeg tilbage til lægegerningen.

Arbejder forskellige steder i psykiatrien, tager første del af speciallægeuddannelsen som psykiater og skriver et par videnskabelige artikler til Ugeskrift for Læger.

Savner at skrive og vender tilbage til forfatterlivet. Udgiver fantasyserien, TEA I ELVERLAND, bind 1-3, på Dansklærerforeningens Forlag.

Stifter mit eget forlag, Egern & Co. og genudgiver selvhjælpsbogen, SUPERWOMAN ER EN FØLELSE.

Udgiver fantasyserien, JAGTEN PÅ DEN MAGISKE BLOMST, bind 1-3, på mit eget forlag. Savner igen lægejobbet og vender i august tilbage til psykiatrien.

Knokler som en sindssyg for at få ADAMS OFFER færdig.

Kommer igen i stald hos forlaget Alinea, der opkøber rettighederne og genudgiver serierne TEA I ELVERLAND og JAGTEN PÅ DEN MAGISKE BLOMST. 

ADAMS OFFER udkommer på forlaget SuperLux. Desuden udgiver jeg børnebøgerne STILHED FØR STORM, KAMMA-COCO 1 og 2 samt MØGJUL på forlaget Alinea.

Køber rettighederne til PharmaGrande-serien tilbage fra SuperLux og genudgiver ADAMS OFFER på mit eget forlag og kort efter også KAINS PILLE.  På forlaget Alinea udkommer ELLA & ENHJØRNINGEN 1, 2 og 3.

Er en glad forfatter, der er i fuld gang med at skrive næste bind i PharmaGrande-serien, og som også får tid til at skrive børnebøger indimellem.