Sukker er gift. Sukker gør mig til narkoman. Og jeg får abstinenser, hvis jeg holder op med at spise det. I hvert fald hvis jeg skal tro alt det, jeg har læst på nettet.
Et eller andet sted giver det meget god mening. For (surprise-surprise) der er ikke nogen vitaminer i sukker, bare en hel masse kalorier, og de skal jo opbevares et eller andet sted, hvis nu man ikke lige får lavet tilstrækkeligt med badutspring den dag.
Men altså … Gift?
Hvis det er rigtigt, så tror jeg da ellers nok, at VorFrue må have været påvirket af et eller andet sjovt, da Hun kreerede hjernen. Måske var Hun ligefrem på sukkertrip, for Hun fik da indrettet den så godt og grundigt smart, at den hverken kan køre på benzin, diesel, fedt eller protein. Kun på sukker.
Ren sukker.
Personligt har jeg forsøgt at holde yoyo-vægten i et par år med lowcarb. Det virkede. Det uønskede fedt forsvandt. Desværre forsvandt humøret så også.
Nu er der måske nogen, der vil indvende, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Til dem vil jeg sige, at man aldrig skal lade sig slå af pinden af et ordsprog. Hvis man er heldig, så er der altid nogen derude et eller andet sted, der har bevist, at det modsatte er muligt. Enten har de gjort det selv, eller også har de lavet et rotteforsøg.
Og det var lige præcis det, jeg fandt, da jeg gik på jagt i lægevidenskabens støvede reoler. Jeg fandt svaret på, hvorfor jeg blev deprimeret, når jeg ikke fik mit eftermiddagssukkerfix. I et rotteforsøg.
Kort fortalt, så har man længe vidst, at serotonin (”lykkehormonet”) bliver dannet, når aminosyren tryptofan kommer ind i hjernen. Man har også vidst, at tryptofan findes i de fleste proteinholdige madvarer som fx fisk, æg og kød.
Derfor skulle man jo så tro, at hvis man fodrer nogle rotter med ren protein, så vil deres hjerner danne en masse serotonin. Men nej, tværtimod. De bliver megadeprimerede.
Forklaringen er, at når man har spist et proteinrigt måltid, så står aminosyrerne i kø for at komme ind i hjernen. De skal passere den såkaldte blod-hjerne-barriere, og det gør de gennem en slags svingdøre. Desværre ligger Hr. Tryptofan lavest i hierakiet og kommer altid sidst i køen. Og ikke nok med det – han bliver også kun lukket ind, når der er sukker i blodet.
Det bedste, du derfor kan gøre for dit humør, er at spise protein til frokost og noget sukkerholdigt ca. 3 timer senere. På den måde skubber du alle aminosyrekonkurrenterne gennem svingdøren, så tryptofan står helt alene på førstepladsen og venter på, at dit eftermiddagssukker åbner op for ham.
I hvert fald hvis man skal tro den forskning, jeg her refererer til. Og det gør jeg, for det virker for mig. Men jeg hader selv alt, hvad der lugter af religion og fanatisme, så lad være med at tage mine ord for gode varer. Prøv dig frem og se, hvad der virker for dig.
Jeg har det krav til min eftermiddagsmad, at den udover at indeholde sukker, også skal være nem og billig at lave, den må gerne udnytte det, jeg har i haven, og så skal der heller ikke være for mange kalorier i. De her feelgood muffins opfylder alle disse krav.
Og så smager de ovenikøbet godt. Selv om der er gift i.
FEELGOOD MUFFINS MED GIFT
(24-28 stk – ca. 100 kcal pr. stk – smid dem i fryseren og tag en op hver morgen, så den står klar, når du går sukkerkold)
4 æg
150 g sukker
3,5 dl skummetmælk
1 dl rapsolie
75 g rugmel (eller andet groft mel)
425 g hvedemel
4 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
500 g bær eller frugt – gerne frossen.
Du kan bruge rabarber, æble i tern, pære i tern, ribs, solbær, blåbær, udstenede kirsebær, mirabeller, blommer, vindruer … fortsæt selv. Jeg vælter mig i vindruer om efteråret. Dem fryser jeg ned med sten og bruger. Det knaser lidt, men det gør ikke noget. Jeg har også masser af blå mirabeller i haven. Dem udstener jeg med en kirsebærudstener, jeg har købt på loppemarkedet for 1 kr.
Sådan gør du:
1. Pisk æg og sukker luftigt til en slags æggesnaps.
2. Rør mælk og olie i.
3. Kom grovmel og vanillesukker i.
4. Sigt hvedemel og bagepulver i.
5. Vend bær/frugt i dejen med en dejskraber.
6. Fyld dejen i papirklædte muffinsforme.
7. Bag dem ca. 15-20 min ved 200 grader varmluft, men kig til dem før. Der er forskel på ovne, og de bliver tørre, hvis de får for meget.
Velbekomme!
Jeg har noget med rabarber. Det har du nok opdaget. De er nemme at dyrke, koster ikke noget, hvis man har en have, smager godt, og er det første, der kommer frem om foråret.
