Jeg har lige været i Indien. Det er noget, Manden har lokket mig til. Altså, ikke specifikt Indien, men det med at vi holder vores sommerferie om vinteren.
Sidste år var vi i Thailand. Der blev jeg bidt af en hund, der måske havde rabies. Det var ikke just en fest, så i en eller anden idiotisk vildfarelse om, at der ikke var vilde hunde i Indien, tog vi dertil i år.
Hele formålet med ferien var, at vi to blegfede, lyshungrende og småstressede akademikere skulle give slip på alle tanker om job og ansvar, alle pligter og morgenvækkeure og bare smække røven i sandet på en bounty-strand, hvor batterierne ladede sig op af sig selv.
For ladet op, det trængte vi til. Måske især efter at have stået i kø foran den indiske ambassade i København i 3,5 time for at få visum. Inden da havde vi brugt to hele aftener på at udfylde skemaer og skaffe dokumentation for det ene og det andet. Men bagefter kunne jeg så også glæde mig over, at den indiske efterretningstjeneste nu kender både min mors pigenavn og kontonummeret til min opsparing. Den sidste har de ikke sat penge ind på endnu, men jeg venter i spænding.
De ville også gerne vide en hel masse om min far. Fx. at han var maler og aldrig har været i Pakistan. Det syntes jeg, var betryggende. For helt ærligt, hvem siger ikke, at terroristernes næste træk bliver at rekruttere blandt de afdøde?
Nå, men efter at have ventet 3,5 time i kø (hele familien, for der skulle afgives fingeraftryk og tages foto) og efter at have afleveret 370 kroner pr. mand, så var det bare hjem og vente et par uger mere. Og så – på en på forhånd fastsat dato – kunne jeg tage til København og stille mig op i kø igen.
Utroligt smart tænkt af inderne, synes jeg. Sådan at forberede folk på, hvad de har at se frem til. Jeg er overbevist om, at det var denne opvarmningsøvelse, der gjorde, at det ikke kom som en overraskelse, at vi ved ankomsten til Indien skulle udfylde to forskellige toldersedler og en ebola-erklæring, og at den sidste skulle stemples og underskrives ved sådan cirka syv forskellige skriveborde, før vi kunne få adgang til bagagebåndet. Jeg er også sikker på, at det er derfor, vi ikke undrede os, da vi fandt ud af, at kun én ud af tre kufferter var nået frem, og at det tog to timer at få dem efterlyst.
Hm … Det er så nu i fortællingen, at jeg godt kan høre, at jeg lyder lidt bister. Det er ikke meningen. Jeg er ikke sur på hverken Indien eller inderne. Faktisk er jeg lidt misundelig. For der er jo noget grotesk i, at vi rejser væk hjemmefra, fordi vi får stress af vores egen kultur, men når vi så kommer ned til nogen, som forstår at tage tingene i et roligt tempo, så bliver vi vrede.
De andre skal helst være lige så stressede som os. De skal skynde sig. Ellers kan vi ikke slappe af. De skal også levere 5-stjernet luksus til samme pris som en endagstur til Warnemünde. Samtidig med, at vi altså ikke gider glo på alt det slum, som i Indien ikke bare indbefatter tiggere, snavsede gader og huse, der er ved at falde sammen, men også mennesker, der skider i vandkanten på bounty-stranden, fordi det er den eneste form for træk-og-slip, de nogensinde har prøvet.
Jeg har det virkelig dobbelt med mig selv. Jeg forstår egentlig godt, at jeg bliver frustreret, når der pludselig lugter af lort, og jeg opdager, at det er, fordi bølgerne har skyllet en klump menneskefæces på størrelse med en syltet agurk op på sandet lige neden for mit håndklæde. Men jeg kan også godt se, at jeg opfører mig som en snotforkælet vesterlænding, der bliver skide tøsefornærmet, når nogen tillader sig at ødelægge illusionen om Paradis.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Indtil videre tror jeg bare, at jeg lader som ingenting. Og imens vil jeg så fryde mig over, at selv om køen i Netto er lang, så kommer den aldrig op i nærheden af 3,5 time.
PS. Kufferterne fandt efter en lille afstikker til Malaysia frem til Indien i god behold.
PPS. Her et et billede af en ikke-eksisterende, forhutlet, vild, indisk og temmelig savlende strandhund, der havde den uvane at drikke af skålen, som vi skulle skylle fødder i:
PPPS. Hvis du vil læse mere om vores rejse til Indien, så tjek også De Søvnløse Abers nat og De Rige Svins Tandbørster ud.