Anette Ellegaard

F O R F A T T E R

Tag: forfatter

Læserne: Skriv om kvindeliv og læselyst


anette_ellegaard_kvindeliv_læselyst

For et par uger siden udloddede jeg en feelgood-bog. For at vinde den skulle man svare på nogle spørgsmål, der mest handlede om min blog her, og hvad jeg evt kunne blive bedre til.

Der var også mulighed for at komme med forslag til emner, jeg kunne blogge om. Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg ikke forestillet mig, at der ville komme så mange forslag, som der gjorde, så det vil jeg allerførst sige TUSIND TAK for.

Dernæst vil jeg sige, at jeg i nogen tid har siddet og luret på svarene. Og at de er så sindsoprivende opfindsomme, at de fortjener en særbehandling. Derfor er jeg sprunget ud i en ny genre. Jeg har lavet et interview. Mig, der interviewer mig.

Her kommer det:


Interview med Anette Ellegaard om spørgeskemasvarene

Goddag og velkommen, Anette. Og tak fordi du ville være med i dette interview.

Øh … Selv tak. Og tak, fordi jeg måtte være med.

Vi skal tale lidt om de svar, der er kommet ind. Noget af det første, jeg bed mærke i, da jeg fik stukket undersøgelsen i hånden, var jo, at der er flere, der efterspørger, at du blogger om læsevaner, læselyst og læsevanskeligheder. Hvad siger du til det?

Jeg synes, det er et utrolig spændende emne, og hvis jeg kunne, ville jeg med glæde skrive om det. Desværre er det ikke noget, jeg ved ret meget om. Min indgangsvinkel til letlæsningsbøger er forfatteriet. Jeg tænder på at skrive en god historie og på at formidle den i et sprog, der flyder. For mig er de begrænsninger, der ligger i at skrive letlæsning, en sjov og kreativ udfordring, som jeg godt kan lide. Det minder mig på mange måder om at skrive digte. Alt det andet i den anden ende, det har jeg ikke forstand på. Det er der lærere, læsevejledere og læse-forskere, der ved meget mere om. Men jeg kan da ikke udelukke, at jeg kunne finde på at interviewe nogle af dem en dag. Eller måske skrive en satirisk klumme om emnet.

Hvis vi skal blive lidt i genren, så er der også nogle, der godt kunne tænke sig at høre mere om din skriveproces. Er det noget, du overvejer at blogge om?

Helt bestemt. Det har faktisk hele tiden været min plan. Jeg har bare lidt fået spændt ben for mig selv, fordi jeg er lagt ud med en meget satirisk stil, og det er jo ikke alt, der kan eller skal fortælles med satire. Men det vil jeg lave om på i fremtiden. Så skrive om min skriveproces … Ja, det kommer jeg til.

Der er også en del, der foreslår, at du skriver om at være kvinde, og om at være midtvejs i livet?

Ja, og det kan jeg vel nærmest ikke undgå, tænker jeg. Jeg kan jo hverken løbe fra, at jeg både er kvinde og midtvejs i livet, og det er heller ingen hemmelighed, at jeg for snart ti år siden udgav en bog for kvinder, der hed Superwoman er en følelse. I lang tid har jeg faktisk gået og overvejet, om jeg skulle følge op på den på en eller anden måde. Ikke ved at skrive en ny bog i samme stil, det ønsker jeg ikke, men måske ved at blogge om det? Det er jo noget, der optager mig. Det med at være kvinde i dagens Danmark, den måde vi forvalter vores tid og liv på, de krav vi stiller til os selv.

Og hvad med det der med at være midtvejs i livet?

Jo, jo. Det optager mig også. Jeg synes jo ikke, det er supersjovt at blive ældre, og jeg har da også været igennem en krise, da jeg var i starten af fyrrene, hvor jeg så på mit liv og sagde: ”Var det det?” På et eller andet tidspunkt når vi nok alle sammen til et sted, hvor vi må erkende, at der er nogle ting, der er passé for evigt. Vi fik den familie og de børn, vi fik – eller også fik vi dem ikke – og det var det. Der er ikke mulighed for en ommer. Det sørger biologien for. Og så er der det aspekt, der handler om drømme. Når man fx har fået realiseret alt det, man drømte om som ung. Hvad så nu? Det kan også efterlade et enormt tomrum, som man så skal bruge tid på at finde ud af igen.

Det hænger måske sammen med det næste spørgsmål, for der er én, der spørger, om du kunne finde på at blogge om det at træde ud af sin komfortzone?

Hahaha! Ja, jeg grinede, da jeg så det. Jeg ved ikke, om det er, fordi min komfortzone er meget lille, men jeg synes konstant, at jeg er ude af den. Jeg er ikke særlig god til at være i den, jeg kommer meget hurtigt til at kede mig. Omvendt synes jeg heller ikke, det er decideret behageligt at træde ud af den, jeg kan bare ikke lade være. Og det er jo også dér, at det rykker. At der sker noget i livet. At vi gør en forskel for os selv og andre. Så ja, det vil jeg meget gerne skrive noget om. Jeg har gjort mig mange tanker om det, om frygt og mod og den slags, så tak for incitamentet.

Der er også én, der gerne vil have, at du skriver om din holdning til spiritualitet?

Ja, det blev jeg først meget overrasket over at læse. Jeg synes jo ikke, at min blog med ”10 bedste feelgood-film,” satiriske klummer osv. lægger op til den slags, men så kom jeg i tanker om, at man også kan downloade gratis fantasirejser på min side, – dem jeg indtalte for ti år siden i forbindelse med, at min Superwoman-bog udkom – og så gav det alligevel mening. Men jeg ved ikke, om jeg kommer til at blogge direkte om det. For mig er spiritualitet noget meget privat. Det handler om at være et reflekteret menneske, der forsøger at leve i harmoni med både sin egen inderste kerne og med omgivelserne. Og det er ikke nemt, for vi er alle sammen udstyret med et helt panel af knapper, der kan aktivere alle mulige følelser, som går ind og slører billedet, og verden omkring os er også indrettet på en måde, så det kræver et aktivt valg ikke hele tiden at være oppe i hovedet.

Men kommer du til at blogge om det?

Det ved jeg ikke. Jeg skelner meget mellem religion og spiritualitet, og det synes jeg ikke altid, at andre gør. Jeg hader fanatisme og bliver altid meget skeptisk, hvis nogen missionerer for et eller andet eller ophøjer andre til guruer. Den slags tror jeg ikke på. Det er ikke spiritualitet for mig, det er nærmest det modsatte. Men det er ikke det samme, som at der ikke findes mennesker, der har noget interessant at sige, som jeg kan bruge til noget. Personligt har jeg fx været inspireret af både Dalai Lama, Osho og også af danske Anne Sophie Jørgensens tanker om parforhold og seksualitet. Vi må bare aldrig glemme, at de er mennesker ligesom du og jeg.

Så du har en holdning, kan jeg høre … Tror du også på elvere, magi og den slags? Mediterer du? Dyrker du yoga?

Der gav du mig lige ideen til et nyt blogindlæg! Haha … Men ja, selvfølgelig har jeg forskellige teknikker og metoder, jeg bruger, og jeg mediterer også, men ikke fast. Kun i perioder.

Det fører mig videre til det næstsidste spørgsmål. Nemlig, om du vil skrive om at være introvert/særligt sensitiv?

Igen må jeg sige, at jeg blev overrasket over forslaget, indtil jeg huskede, at jeg skriver i min Superwoman-bog, at jeg er introvert. Eller i hvert fald, at jeg nemt bliver overstimuleret, og at jeg har brug for meget alene-tid. Jeg tænker ikke på mig selv, som én der er introvert eller særligt sensitiv, forstået på den måde, at jeg ikke kan lide at putte hverken mig selv eller andre ned i kasser. Heller ikke selv om jeg har arbejdet i psykiatrien. Men det er rigtigt, at jeg har det sådan, som jeg lige beskrev ovenfor. Og også at det er noget, jeg er nødt til at tage hensyn til, selv om jeg ofte glemmer det eller vælger at overhøre signalerne. Hm … Det kunne jeg måske godt blogge om?

Det fører os til det allersidste forslag. Flere har bare skrevet DIG. Altså, at de gerne vil have, at du blogger om dig selv?

Altså … øh … Hahaha! Jamen, altså … Det slipper de heller ikke for. Det skal jeg nok sørge for. Jeg skriver om mig selv og mine egne tanker om livet. Også selv om det så indimellem betyder, at jeg træder ud af min komfortzone …

Og med disse ord siger jeg tak til dig, Anette. Tak, fordi du ville stille op her og tak til læserne og til alle dem, der har bidraget med forslag til bloggen. Hav en god dag derude!

Letlæst fantasy om elvere (historien bag)


læselet_elver_anette_ellegaard

En efterårsmorgen i 2008 cyklede jeg hjem efter at have afleveret min søn i skole. Det var så tåget, at jeg kun kunne se ganske få meter frem. Men overalt – på græs, træer og krat – lyste et hvidt spind op som sarte trædesten, der førte ind i et skjult land.

Jeg kørte hjem, hentede mit kamera og cyklede tilbage for at fotografere synet. Jeg tænkte, at det var vildt, at der fandtes et spind, en hel vidunderlig verden, som kun blev synlig for det menneskelige øje, hvis man en kold og fugtig morgen, hvor disen havde lagt sig som en tung dyne over landskabet, turde vove sig ud i naturen og se på det.

Min datter skulle møde sent, så hun var stadig i huset, da jeg kom tilbage for anden gang. Eller det vil sige, hun var faktisk udenfor, i kaninburet, i fuld sving med at give dem mad og lægge rent halm ind. Jeg sagde hej og fortalte om elverspindene, som jeg havde set og nu også fotograferet, og sammen gik vi om i baghaven, hvor vi fandt endnu flere. De sad i lavendlerne langs køkkenhaven, i forsythiaen ved skuret, og i hækken ind til naboen, og de lignede noget, der ikke hørte til i denne verden.

”Det er sjovt,” sagde jeg og lod en dugdråbe danse på min finger. ”Vidste du, at elle er et andet ord for alf eller elver? Så når man siger, at nogen er ellevilde med noget, så mener man faktisk, at de opfører sig så ustyrligt, at man skulle tro, de var blevet forhekset af en elver.”
”Ligesom dit navn,” svarede min datter.
”Hvad mener du?”
”Ellegaard. Det er også noget med elvere.”

Er det? Tænkte jeg. Jeg plejede ellers at vrænge navnet ud: Ællegård. Som i ælle-bælle. Ikke særlig kønt. Men måske var det en fejl? Måske hed jeg i virkeligheden Elverhave? Eller Alfehjem?

Det var sådan, tanken om at skrive om elvere opstod. I begyndelsen troede jeg, at det var en voksen-bog, jeg skulle skrive. Det var faktisk først i 2010, at ideen til ”Tea i Elverland opstod.” En letlæst fantasy-serie på tre bøger med en kompleks og spændende historie, men skrevet i et sprog for de knap så skrappe læsere.

Bøgerne kan læses som selvlæsning, eller de kan læses, mens man lytter til lydbøgerne. Det er forfatteren selv (mig, sagde hunden), som har indtalt dem, og du kan høre en smagsprøve på introen og første kapitel her:


Intro –  Den mystiske fuglTea i Elverland 1


1. kapitel –  Den mystiske fuglTea i Elverland 1


God fornøjelse!

PS. Du kan få alle tre lydbøger helt GRATIS ved at tilmelde dig nyhedsbrevet lige her.


 

10 bedste feelgood bøger


10bedstefeelgoodbøger

Lethed om hjertet og bobler i maven. En følelse af håb. Det er det, jeg mener, når jeg siger feelgood.

Der findes mange gode bøger derude, men det er ikke dem alle sammen, der giver mig feelgood-fornemmelser. Nedenstående er en liste over nogle af dem, der har gjort det.

Kom gerne med DIT bud på hvilke bøger, du synes, der er feelgood. Det kunne jo være fantastisk, hvis vi kunne inspirere hinanden.

(N.B. Listen er i fuldstændig tilfældig og uprioriteret rækkefølge. Tjek evt. også 10 bedste feelgood film ).


denforkertegiraf

Majse Njor: Den forkerte giraf

Denne her bog har fået nogle hug i pressen, hvilket jeg synes, er helt ufortjent. Jeg elsker Majse Njors humor og autentiske stemme, og begge dele kommer i ”Den forkerte giraf” til udtryk på en varm og livsbekræftende måde, der går lige i feelgood-organet.


Fakir

Romain Puértolas: Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab

Jeg læste historien om fakiren sidste sommer lige efter, at jeg havde læst ”Den hundredårige …osv.” Først blev jeg lidt irriteret på den fjollede tone og forfatterens uvane med at lydstave alle indiske navne. Men så blev jeg pludselig grebet. For under fjolleriet gemmer der sig nogle alvorligere betragtninger om verden og næstekærligheden.


Denhundredårige

Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Den lå på bestseller-listerne i lang tid, inden jeg fik taget mig sammen til at se, hvad det dog var for en mærkelig, lang titel. Da jeg først fik åbnet den, kunne jeg ikke stoppe igen. Hold kæft, hvor er den sjov, og hvor har jeg anbefalet den bog til Gud og hvermand.


skjul
Trisse Gejl: Skjul

Jeg tror, jeg har læst ”Skjul” fem gange nu. Jeg ved ikke, hvorfor den rammer mig sådan. Måske fordi hovedpersonen er den bedste kvindelige antihelt, jeg er stødt på i litteraturen. Måske fordi jeg elsker tonen i den. Den er på én gang trist og tragisk og samtidig så fuld af lun og underspillet humor.


Maren
Maren Uthaug: Og sådan blev det

Jeg blev grebet om hjertet af denne bog. Det er sjældent, der er nogen, der formår at beskrive tingene fra et barns perspektiv på en så fin og troværdig måde, at man som voksen fuldstændig glemmer tid og sted. Det kan Maren, og jeg både grinede og græd og blev varm og glad indeni, da jeg læste ”Og sådan blev det.”


kvindepåspring

Allison Pearson: Kvinde på spring

Der er nok nogen, der vil kalde denne bog for chick-lit/mummy-lit. Måske har de ret. Jeg synes alligevel, at den løfter sig et niveau op over det, både sprogligt og indholdsmæssigt. Jeg anbefalede bogen i Brunch på TV2-Lorry i 2005 i forbindelse med, at jeg blev interviewet om min Superwoman-bog. Siden dengang er den blevet mere kendt og blev i 2011 filmatiseret med Sarah Jessica Parker i hovedrollen.


10_bedste_feelgood_bøger_det_gode_i_dig

Linda Olsson: Det gode i dig

“Det var torsdag, og jeg lavede suppe.” Sådan begynder denne bog, som jeg synes har en titel og et omslag, der signalerer triviallitteratur, men som så langt fra er det. Modsat de andre bøger, jeg anbefaler her, bruger forfatteren ikke humor som virkemiddel, men selve historien og den dybt sympatiske og nærværende jeg-fortæller er så overbevisende feelgood, at jeg bare måtte have bogen med her på min liste.


denperfekteelsker

Majbritte Ulrikkeholm: Den perfekte elsker

Hvis du kun skal læse én kærlighedsbog i dit liv, så skal det være denne her. Den handler om ægte kærlighed, ikke Hollywood-kærlighed, og du bliver både klogere og gladere af at læse den.


Scan 15

Iselin Hermann: Domino

For nogle år siden gik jeg en tur i HC Ørsted-parken i København. På en bænk lå der en bog. Inde i bogen stod der: ”Denne her bog er til dig.” Det var Iselin Hermanns ”Domino”, og jeg var fanget fra første side. Paris, begær, vanvid og forskellige skæbner, der væver sig ind og ud af hinanden. Læs den, hvis du ikke allerede har gjort det.


hundensører

Maria Ernestam: Hundens ører

Det gør ondt at læse ”Hundens ører,” og alligevel er det feelgood. For der er en mening med galskaben, og der er noget vanvittigt tilfredsstillende ved bogens beskrivelser af de forskellige karakterer og deres fejl og mangler. Og så er den også sjov og ender godt.


Måske er du også interesseret i 10 bedste feelgood film ?

© 2023 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑