Anette Ellegaard

F O R F A T T E R

Tag: letlæsning (page 1 of 2)

Forfatter Sandra Schwartz om at skrive letlæst (interview)


Sandra Schwartz

Sandra Schwartz debuterede i 2012 med børnebogen “Fie på flugt” på Forlaget Meloni. Siden da er det blevet til 32 udkomne bøger på forskellige forlag, og der er flere på vej.

Tak for at sige ja til at være med, Sandra Schwartz. Kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvad der fik dig i gang med at skrive?

Selvom jeg først blev forfatter godt inde i mit voksenliv, tror jeg egentlig altid, at det at skrive og fortælle historier har ligget i mig. Før jeg gik fuldtid som forfatter, arbejdede jeg med kommunikation, som også handler om storytelling, blot ikke fiktion.

Som barn, tror jeg, at jeg ofte drev mine dansklærere til vanvid med mine lange og floromvundne stile, som tit var stærkt inspirerede af den seneste bog, jeg havde slugt. Og jeg slugte MANGE bøger. Jeg tror faktisk, at jeg var bogsluger, før begrebet blev opfundet.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg har selv børn, en dreng på 8 år og en pige på 12 år, og selvom jeg ville ønske, det var anderledes, så er det faktisk svært at få især min datter til at læse. Der er så meget andet underholdning, der trækker, og som kræver mindre af hende at give sig i kast med.

Derfor er det vigtigt at introducere læsning så tidligt som muligt, så vores børn vokser op med at være fortrolige med at læse. Læsning er vigtigt på mange planer. Det er en forudsætning for at kunne fordybe sig og tilegne sig et stof. At læse skønlitteratur og for en stund ’gå i andres sko’ er med til at udvikle empati og give perspektiv.

Men når der nu er så mange distraktioner, så kræver det også, at der findes bøger, som taler til børn på det niveau, de er på, både indholdsmæssigt og læseteknisk. Det nytter ikke noget at give Twilight til min 12-årige datter, for hun ville gå død i den, hvis hun skulle læse den selv.

Mit fokus som forfatter er ikke at skrive letlæst. Det er at kende min målgruppe, og det gælder uanset om jeg skriver til børn, unge eller voksne, og uanset om det er letlæst eller ej.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Det er sjovt og udfordrende for mig at skrive en god historie i et letlæst format. Det kræver præcision i sprog og handling. Det er klart, at en letlæst historie er mere enkel i sit snit. Men det betyder ikke nødvendigvis, at problemstillingerne er simple. Det betyder blot, at de er formidlet i et sprog, der er let at forstå.

Tag fx “Festen” og “Klamt kys”, der er letlæste bøger for unge. “Festen” handler om mobning, ensomhed, alkoholisme, at være outsider, gruppepres og alkoholkultur blandt unge. Klamt kys om overgreb, et fucked up mor og datterforhold, familie, venskab, forældres nye kærester og festkultur blandt unge.

Har du skrevet andet end letlæsningsbøger?

Mit forfatterskab er bredt. Jeg har både skrevet for børn fra 0. til 10. klasse og også en smule for voksne. Det er med til at udvikle mig som forfatter hele tiden at udfordre mig selv i forhold til målgruppe og format.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Inspiration finder jeg alle steder. Det lyder som en kliché, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg tror, det med at få idéer er som at åbne en hidtil uset (eller overset) dør i sig selv og få en aha-oplevelse. Når man først har åbnet døren, så kan man nærmest ikke lukke den igen på grund af alle de idéer, der vælter over hinanden for at ville ud.

Jeg får inspiration af alt: bøger, film, sjove episoder med mine børn og deres venner, folk på gaden og i supermarkedet, mine egne oplevelser nu og som barn og ung mv.

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Min mor, farmor, mand og mig selv.

Min mor, fordi hun, fra jeg var ganske lille, tog mig med på biblioteket og åbenbarede et fantastisk slaraffenland af historier, som jeg har elsket lige siden.

Min farmor fordi hun var den fødte fortællerske og læste eventyr og digtede historier for mig om køkkenkniven, der blev suget ned i afløbet i vasken og oplevede de vildeste eventyr rundt om i verden. Hun kunne fortælle, så jeg kunne mærke varmen i Sahara, vinden suse på toppen af bakken og smage saltet i havet.

Min mand, fordi han trods naturlig startskepsis hele tiden har anerkendt mit behov for at prøve forfatterdrømmen af, selvom det indebar, at jeg sagde mit vellønnede akademikerjob op til fordel for minus indtægt, men lige så meget arbejde.

Mig selv. Fordi ingen andre kan få drømmen til at lykkes for dig. De kan rydde vejen for bump og heppe og gøre alting sjovere og rarere og lettere. Men den eneste, der kan få din drøm til at lykkes, er dig.

Kan du nævne tre sjove ting om dig selv, som vil komme bag på de fleste?

Jeg kan virke meget ekstrovert, men er faktisk introvert og lader allerbedst op i selskab med mig selv, min familie eller en god ven.

Jeg er rigtig dårlig til at se film og læse bøger, der er superpinlige eller superdeprimerende og uhyggelige. Så er jeg nødt til lige at dø lidt indeni, før jeg kan komme videre. Til gengæld synes jeg, det er MEGA fedt at skrive det selv. Bortset fra det uhyggelige. Jeg tror ærlig talt, jeg ville give mig selv mareridt. Jeg er en monsterkylling, når det gælder gys.

Jeg er ikke religiøs som sådan, men jeg tror på, at den karma, man sender ud i universet, kommer tilbage på den ene eller anden måde. Så hvis jeg skulle formulere en livsfilosofi, er det noget med at bevare et positivt sind og en positiv og nysgerrig tilgang til andre mennesker.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv? Og hvilket karaktertræk er du mest træt af?

De to karaktertræk, som jeg til tider er allermest træt af ved mig selv, er også dem, som jeg har allermest at takke for. Min stædighed og min utålmodighed.

Jeg er mega muldyrsstædig og mega utålmodig. På den til tider ret så irriterende og insisterende måde. Men selvom det er ret træls (nok mest for andre – haha!), er jeg også meget bevidst om, at det er drivkraft.

Jeg er hverken dygtigere eller bedre end så mange andre, men jeg er stædig og utålmodig og bliver ved, til jeg når det, jeg gerne vil.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Skriv og læs og skriv og læs og skriv og læs. Skriv, fordi det tager mange ord og sætninger at blive dygtig. Læs, fordi det er fedt og for at lære, hvad de dygtige gør.

Og hvis du får afslag … – Så tag det som en læring! Jeg har fået en del afslag, og jeg har ligget i fosterstilling under dynen og svælget i min egen selvmedlidenhed, indtil jeg var ved at blive kvalt, men så tog jeg mig sammen og skrev og læste og  … du ved, hvor jeg vil hen  … og prøvede igen.

Vi er tilbage ved utålmodigheden … og stædigheden.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Marie Duedahl og Anja Grams lydrette Ib-serie. Fordi Marie kan noget med at skrive sjovt, genkendeligt og ultra-letlæst, og så er Anjas streg bare fantastisk.

Nicole Boyle Rødtnes serie Zombiejæger og spin offs. Fordi hvem er ikke vild med zombier?

Camilla Wandahls trilogi “Havets tåre” for tweens. Fordi min datter elsker den og af sig selv har læst den tre gange, hvilket ikke er sket med andre bøger. Serien er skrevet til de piger, der ikke er klar til Twilight og Hunger Games, og det er hun lykkedes vildt godt med.

Kan du sige et par ord om din seneste letlæste bog?

Min seneste letlæste titel er “Skatertøsen,” som udkom i Rød Læseklub på Forlaget Alinea d. 1. august 2018. Bogen handler om Nola, der elsker at skate og er god til det. Til gengæld halter det med veninder og drenge. For dem er hun bare en grim skatertøs.

Bogen tager det ’at tro på sig selv, selvom man er anderledes’ op. For selvfølgelig kan man være en ’rigtig’ pige, selvom man går i baggy jeans og skater. Right?


Læs mere om Sandra Schwartz her:

www. Sandraschwartz.dk

https://www.facebook.com/forfattersandraschwartz

https://www.instagram.com/fsandraschwartz/

 

 

 

 

Forfatter Anne Sofie Hammer om at skrive letlæste bøger (interview)


Anne Sofie Hammer og Villads fra Valby

I denne måned fortæller forfatter Anne Sofie Hammer om sine tanker om at skrive letlæst. Anne Sofie Hammer er bl.a. kendt som kvinden bag serien om “Villads fra Valby,” der i 2015 blev filmatiseret og set af mange børn i biografen. Serien om den frække Villads består af en række højtlæsningsbøger, billedbøger og opgavehæfter, men findes faktisk også som letlæsningsbøger.

Dejligt, at du ville være med, Anne Sofie! Sig mig, hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?

Hvornår er man forfatter? plejer jeg at spørge tilbage, når nogen stiller mig det spørgsmål. Min første bog, som var den første bog i serien om “Villads fra Valby”, udkom i 2009. Så hvis det er det, der tæller, så har jeg været forfatter i ni år. Hvis man tæller fra, da man begyndte at skrive historier, så har jeg været forfatter i cirka fyrre år 😉

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg synes, det er et sjovt format at arbejde i, og fra mine egne børn kendte jeg problematikken om, at de egentlig ikke gad læse letlæsning, de ville bare gerne i gang med de “rigtige” bøger. Så tænkte jeg, at hvis man nu lavede nogle letlæsningsbøger om en figur, som børnene allerede kendte fra højtlæsningsbøger, så ville man slå to fluer med ét smæk: Det ville være lettere for børnene at læse bøgerne, fordi de allerede kendte karaktererne og miljøet – og de ville opfatte bøgerne mere som “rigtige” bøger ligesom højtlæsningsbøgerne.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

Når man skriver letlæst, er man nødt til at veje hvert eneste ord. – Men det bør man jo altid gøre, når man skriver. Derfor er det at skrive letlæsning enormt lærerigt for en selv som forfatter. Det skærper simpelthen ens sproglige opmærksomhed.

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet seks letlæste Villads-historier, som alle er udkommet på Høst & Søn:

  • Villads fra Valby vasker en baby, (lix 8)
  • Villads fra Valby får et brev, (lix 9),
  • Villads fra Valby låner en båd, (lix 10)
  • Villads fra Valby har vikar, (lix 11),
  • Villads fra Valby laver en film, (lix 11)
  • Villads fra Valby bliver bange, (lix 11)

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

Jeg finder ikke inspiration på en anden måde, når det er letlæsning, end når det er højtlæsning. Men i perioder arbejder jeg meget med enten det ene eller det andet. Så kan der være nogle ting ved en historie, der gør, at jeg tænker, at den vil egne sig godt til enten det ene eller det andet. I højtlæsningsbøgerne er det f.eks. vigtigt, at der også er noget sjovt til forældrene, for der har man jo i høj grad en dobbelt målgruppe. Og hvis historien handler om en julemand eller om en dinosaurus, så kan det være svært at lave det til en letlæsningshistorie med lav lix, fordi det i sig selv er nogle meget lange ord.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

Nej. For de gode letlæsningsbøger står jo netop ikke tilbage som “letlæsningsbøger”, men bare som gode bøger. Så jeg har faktisk ingen anelse om, om nogle af de gode bøger, jeg læste som barn, havde lav lix. Det havde de jo sikkert. Men jeg læste dem på grund af indholdet.

 

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Jeg har jo skrevet en lang række Villads-bøger, som er beregnet til højtlæsning, både billedbøger og “kapitelbøger”. Derudover har jeg skrevet nogle bøger til lidt større børn:

  • Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår
  • Paris Belinda Hansen
  • Vi ses, Pellerøv.

Og så har jeg lige startet en helt ny højtlæsningsserie om en pige, der hedder Magda. Indtil videre er der udkommet to billedbøger: “Hjemme hos mor får jeg altid sushi” og “Far spørger, om du vil tage flødeboller med” og så kapitelbogen “Magda vil selv bestemme.” Til efteråret kommer der endnu en billedbog om Magda: “Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor?”

Hvem har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

Det må næsten være de dansklærere, jeg havde i skolen. For det er jo tit der, det første grundlag bliver skabt for, om man kommer til at interessere sig for litteratur i det hele taget. Og det er jo også en af grundene til, at letlæsning er så sindssygt vigtigt. Det er en sluse ind til den litterære verden.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste

Jeg blev vegetar som 13-årig som min egen private protest mod bur-dyr i landbruget. Jeg begyndte først så småt at spise kød igen, da jeg som 25-årig ventede mit første barn og var lidt bange for, at babyen ikke fik de vitaminer, den skulle bruge inde i maven.

Jeg har læst på universitetet i næsten 10 år. Så enten er jeg meget klog – eller også læser jeg bare meget langsomt 😉

Den første bog, der havde mit navn på titelbladet, var faktisk en bog om mobil marketing. Det var nemlig i den branche, jeg slog mine folder, før jeg sprang ud som børnebogsforfatter.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Måske min “vippekop-mentalitet”. Jeg er ret god til at vippe op igen, når jeg er nede – uden at spilde alt for meget undervejs.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

At jeg hænger mig så meget i tidsplaner og forestillinger om, hvordan alting skal foregå. Jeg øver mig i at være lidt bedre til at improvisere, men det er faktisk svært, når man har en fantasi, der altid er løbet i forvejen og har forestillet sig det hele på forhånd.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Marinebiolog.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

At skrive noget værre lort, bare så man er i gang. Man kan jo altid skrive det om eller kassere 97 %. Og det er meget lettere at skrive om og om og om end at sidde og kæmpe i timevis med at skrive tre perfekte sætninger.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Jeg har oplevet mange flere korte minutter end lange, siden jeg blev forfatter. Faktisk synes jeg, de fleste dage flyver afsted.

Hvem er din største helt?

Jeg er slet ikke så pjattet med helte, jeg synes nemt, de bliver virkelig irriterende. Jeg kan meget bedre lide antiheltene og de lidt mærkelige typer. Og dem er der heldigvis masser af i litteraturen.

Hvilken af dine letlæste bøger er du gladest for/mest stolt af?

“Villads fra Valby får et brev.” Jeg kommer til at holde så meget af Villads, når han sidder der oppe i klatretræet og ikke helt vil indrømme, at han ikke kan komme ned.

Men mine læsere kan helt klart bedst lide “Villads fra Valby vasker en baby.” Lortehumor er utroligt godt til målgruppen.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale.

Lene Møller Jørgensens “Tre i krig-serie,” som foregår under Anden Verdenskrig.

Emil Blichfeldts “Jonny Nekrotic-serie”. Jeg er selv sådan en, der bliver bange, hvis jeg læser om zombier, så den er egentlig ikke noget for mig – men jeg skal lige love for, at den tager kegler hos målgruppen.

Benni Bødkers “Sarin-serie.” Den har alle mine tre unger været super begejstrede for.

Har du et motto?

Næh. Men hvis jeg lige skulle slynge noget ud, så ville det blive noget i retning af “Mon ikke det går?”

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Jeg har flere forskellige bøger på vej, både om Villads fra Valby og om min nye figur, Magda. Men lige for tiden er det alt sammen højtlæsning. Hvad der sker efter det, er svært at spå om.


Læs mere om Anne Sofie Hammer her:

https://www.annesofiehammer.dk

Følg Anne Sofie på facebook

Følg Anne Sofie på Instagram


Forfatter Henrik Einspor om at skrive letlæste bøger (interview)


Henrik_Einspor_om_letaesning

 

Henrik Einspor har lavet historier, før han kunne skrive. Så tegnede han dem bare i stedet. Han var 10 år, da han endelig fik en skrivemaskine i julegave. Det var – med Henriks egne ord – virkelig en skodmodel, så han skrev, så tasterne bogstaveligt talt fløj om ørerne på ham. Besværet med at ligge og rode rundt under sofaen efter tasterne afholdt ham dog ikke fra at blive ved, og i dag har Henrik Einspor skrevet et utal af bøger, herunder noget, der nærmer sig 100 letlæsningsbøger.

Tak for at deltage i interviewet her, Henrik. Hvis du skulle møde dig selv som 12-årig, hvilke råd ville du så give dig selv?

Husk, hvordan du er nu, min kære Henrik anno 1973 og gem altid et stykke af den udgave af dig i din fremtidige krop. Og få så lært ti-fingersystemet!

Hvilken forfatter (levende eller afdød) ville du helst møde, og hvad ville du spørge om?

Bjarne Reuter! Og jeg ville spørge, om vi ikke skulle skrive et eller andet sammen. (Faktisk har jeg mødt Bjarne Reuter, men jeg var for starstrucked til at spørge om andet end en autograf! Argh!)

Hvad er det værste ved at være forfatter?

At opleve på nærmeste hold, hvor skidt det egentlig står til med børnebogen. Salgstallene har været i en nedadgående dødsspiral de seneste par år, og er nu på et niveau, hvor det reelt ikke løber rundt længere. Og alligevel er der folk, som med begejstring udtaler, at det går så godt for børnebogen i Danmark. I 80’erne blev en børnebog nærmest betragtet som en fiasko, hvis den solgte under 3000 stk. I dag trykkes oplag på 300-400 stk. og mange af dem sælger måske halvdelen eller mindre. Når det så er sagt, så har der heller aldrig været så mange, som skriver børnelitteratur i dag. Og det er vel godt. Til gengæld bliver der færre læsere, så summa summarum: Aldrig har så mange skrevet så meget for så få. (og solgt så lidt! kunne man tilføje.)

Hvad tror du, at du laver du om ti år?

Jeg har helt sikkert indstillet forfatterkarrieren for længst. Det tror jeg allerede, jeg har om tre år. I stedet er jeg begyndt at tegne igen – og har en succesfuld madblog med talløse følgere.

Hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?

Jeg lavede historier, før jeg kunne skrive. Så tegnede jeg dem bare i stedet. Siden lavede jeg tegneserier. Da jeg fik lært at skrive, lånte jeg en gigantisk skrivemaskine af min søsters kæreste og skrev historier, (gys, sjov, krig etc.) Siden fik jeg min egen skrivemaskine i julegave, da jeg var 10 år – en virkelig skodmodel, men jeg skrev, så tasterne fløj om ørerne på mig. Man skulle altid ligge og rode inde under møblerne for at finde de bogstaver, som var røget af. Senere lånte jeg en smart rejseskrivemaskine, og ENDELIG, fik jeg en helt ny (også en julegave, men en bedre model denne gang!) Jeg har slidt tre-fire skrivemaskiner op, før jeg fik min første pc med skriveprogram. (Det var kun min allerførste bog Mammuthistorien, som blev skrevet på skrivemaskine. De andre er lavet på computer, hvilket var et lifehack af de helt store.)

Selvfølgelig elskede jeg at skrive stile i skolen. Og fik lov til det. Jeg skylder min dansklærer alt mulig tak. Ofte skrev jeg to-tre udgaver, inden jeg lagde mig fast på, hvilken jeg ville aflevere. Dengang skulle man jo for helvede skrive kladde først! Så meget kunne ske, inden kuglepensudgaven blev skrevet ind i stilehæftet.

Hvad er det vigtigste forfatterråd, du har lyst til at give videre?

Fat dig i korthed! (jvf. Ovenstående!) Og overvej om de tre sider, du lige har skrevet ikke kan kortes ned til 20 skarpe linjer, som siger præcis det samme. Du kan ikke tillade dig at spilde din læsers tid, bare fordi du kan.

Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?

Jeg blev spurgt af mit daværende forlag. Og jeg sagde mest ja, fordi jeg dermed kunne få mine bøger illustreret med farveillustrationer. Og det syntes jeg var ret cool.

Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?

At man ikke kan gemme sig bag sprogligt lir. Alenlange beskrivelser af landskaber, tøj og folks udseende går jo ikke. Når man skriver letlæst, må man være sproglig minimalist. Og det tiltaler mig. Meget!

Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?

Op mod hundrede. På Gyldendal og på mit eget forlag Løse Ænder. Min nye røde serie har en lix på 6-11, men kan læses af alle! De egner sig perfekt til dem, som er lidt læseudfordrede.

Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?

Ja, jeg har skrevet større romaner såsom Skrækkabinettet, Dykker-detektiv-serien, Marie Esrum-bøgerne, Med Døden i hælene, I klovnenes kløer, Porcelænsdukken (sammen med min ven Bjarne, som desværre er død nu). Og Hansi Hønegal-bøgerne, som ikke er letlæsning, selvom de måske ligner.

Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?

For det meste kommer idéerne til mig i ret færdig form, så jeg blot behøver sætte mig og skrive historien. Andre gange skal de nurses lidt frem. Jeg kan bedst lide dem, som bare slår ned, fx Meteor. Den kom til mig en dag, jeg gik tur langs Roskilde Fjord. Jeg halede mobilen frem og skrev nogle stikord, og gik i gang med historien, da jeg kom hjem. Ikke så mange krumspring. Og den betragter jeg, som en af de mere vellykkede historier.

Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?

“Tom og hans dinosaurus” af Syd Hoff. Den første bog, jeg selv kunne læse. Der fandtes ikke så meget letlæsning, da jeg var barn. Da jeg var omkring ni år og lå syg, lånte min mor “Silas og den sorte hoppe” til mig på Frederiksværk bibliotek. Læs den her, sagde hun. Den var megasvær og jeg gik lynhurtig død i den. Så jeg snuppede et Anders And-blad i stedet. Mere for at sige, at det var tegneserier, som i virkeligheden gav mig læselyst. Anders And, Tintin, Asterix, Fart og Tempo-albums, Sølvpil, GRU. Længe leve dem! Det var også dem, som inspirerede mig til selv at skrive og tegne. Uden dem var jeg helt sikkert aldrig blevet forfatter.

Hvad har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?

En uvilje mod faste arbejdstider, chefer og ledelser, transporttid til og fra arbejde, mm. Alt det blev løst i et snuptag, da jeg sagde mit job op og blev fulltime-forfatter. Jeg var lærer og skolebibliotekar og på nedsat tid, alligevel var jeg ved at få svip af mit liv. Jeg ville bare skrive. Nu kan jeg bare stå ud af sengen, så er jeg på arbejde, og jeg behøver hverken børste tænder eller tage overtøj på. Jeg har aldrig set mig tilbage og aldrig savnet mit ’gamle’ liv.

Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:

1. Min første forelskelse var Georg(ina) fra De 5-bøgerne. Jeg var seriøst vild med hende, og drømte om at møde hende rigtigt. Jeg var 10-11 år, og hun var helt klart den sejeste af de fem. Selvfølgelig læste jeg hele serien (De 5 i smuglerreden var min favorit) og jeg så også de to De 5-film, som blev lavet. De var til gengæld helt vildt dårlige, men pyt, når nu labre Georgina var med.

2. Jeg kan ikke tåle at se gyserfilm. Jeg får det virkelig dårligt. Lidt pinligt, når man tænker på alle de gysere, jeg har skrevet.

3. 99 % af mine letlæsningsbøger er blevet til som overspringshandlinger på større skriveprojekter. Det er en tilfredsstillende tanke, især fordi de store skriveprojekter sjældent selv kom ud over rampen. Så har tiden da ikke været helt spildt.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Jeg befinder mig enormt godt i mit eget selskab. Hvilket er en stor fordel, når man bruger så meget tid på at sidde alene og skrive.

Hvilket karaktertræk er du mest træt af?

Jeg er rimelig introvert og bliver fysisk udmattet af at have folk omkring mig i længere tid. Jeg trives bedst med at have andre lidt på afstand, især i skriveperioder, (hvilket det i sagens natur er det meste af tiden) Det ville være lettere at være en udadvendt og livfuld person, men så ville jeg ikke være mig. Og landets biblioteker ville nok være en del bøger fattigere.

Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?

Tegneserietegner, tror jeg. Eller madblogger. Kreativiteten er i mit dna og må nødvendigvis manifestere sig på den ene eller anden måde.

Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?

Mit bedste skriveråd har jeg givet mig selv: ”Husk, min kære Henrik, at skrivningen også skal være til glæde for dig selv, mens du skriver.” Det er et godt og trøstende råd i disse år med faldende bogsalg og generel manglende anerkendelse af børnelitteraturen og dens udøvere.

Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?

Et forfatterarrangement, hvor arrangør i den grad ikke havde styr på noget som helst. Og hvor jeg burde have sagt: ”Tak for i dag og hit med mit honorar. Og ring aldrig til mig igen!” og være skredet. Men det gjorde jeg ikke. I stedet fik både publikum og jeg en dårlig oplevelse. Man skal ikke ærgre sig over fortiden, men lige den begivenhed ærgrer mig den dag i dag.

Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?

Min ’røde serie’, hvor jeg skriver rigtige historier med seriøs lav lix. Og De røde djævle, som jeg skrev jeg i min ’Herman Bang-periode’, hvor jeg også skrev Kanonkongen og I løvens gab.

Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:

Zombien Zom af Ellen Holmboe, som er rigtig sød, (både forfatteren og Zom.) En hvilken som helst af Zack-bøgerne af Dan Greenburg. Og Torstein Thomsens De ti diamanter. (Gul Dingo)

Har du et motto?

Læs, så du kan blive stor og stærk.

Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?

Det bliver noget med en tsunami ved den jyske vestkyst og en dreng, der ikke kan løbe særlig hurtigt. Den er planlagt til at udkomme til sommer.

Tusind tak for deltagelsen, Henrik! Jeg krydser fingre for, at vindene snart begynder at blæse den anden vej for børnelitteraturen, og ellers så vil jeg glæde mig til at følge din madblog …


Læs mere om Henrik Einspor og hans bøger her:

www.einspor.dk

www.løseænder.dk

www.einspor.blogspot.com

www.gratisbørnebøger.dk

https://www.facebook.com/henrik.einspor

Older posts

© 2023 Anette Ellegaard

Theme by Anders NorenUp ↑