Henrik Einspor har lavet historier, før han kunne skrive. Så tegnede han dem bare i stedet. Han var 10 år, da han endelig fik en skrivemaskine i julegave. Det var – med Henriks egne ord – virkelig en skodmodel, så han skrev, så tasterne bogstaveligt talt fløj om ørerne på ham. Besværet med at ligge og rode rundt under sofaen efter tasterne afholdt ham dog ikke fra at blive ved, og i dag har Henrik Einspor skrevet et utal af bøger, herunder noget, der nærmer sig 100 letlæsningsbøger.
Tak for at deltage i interviewet her, Henrik. Hvis du skulle møde dig selv som 12-årig, hvilke råd ville du så give dig selv?
Husk, hvordan du er nu, min kære Henrik anno 1973 og gem altid et stykke af den udgave af dig i din fremtidige krop. Og få så lært ti-fingersystemet!
Hvilken forfatter (levende eller afdød) ville du helst møde, og hvad ville du spørge om?
Bjarne Reuter! Og jeg ville spørge, om vi ikke skulle skrive et eller andet sammen. (Faktisk har jeg mødt Bjarne Reuter, men jeg var for starstrucked til at spørge om andet end en autograf! Argh!)
Hvad er det værste ved at være forfatter?
At opleve på nærmeste hold, hvor skidt det egentlig står til med børnebogen. Salgstallene har været i en nedadgående dødsspiral de seneste par år, og er nu på et niveau, hvor det reelt ikke løber rundt længere. Og alligevel er der folk, som med begejstring udtaler, at det går så godt for børnebogen i Danmark. I 80’erne blev en børnebog nærmest betragtet som en fiasko, hvis den solgte under 3000 stk. I dag trykkes oplag på 300-400 stk. og mange af dem sælger måske halvdelen eller mindre. Når det så er sagt, så har der heller aldrig været så mange, som skriver børnelitteratur i dag. Og det er vel godt. Til gengæld bliver der færre læsere, så summa summarum: Aldrig har så mange skrevet så meget for så få. (og solgt så lidt! kunne man tilføje.)
Hvad tror du, at du laver du om ti år?
Jeg har helt sikkert indstillet forfatterkarrieren for længst. Det tror jeg allerede, jeg har om tre år. I stedet er jeg begyndt at tegne igen – og har en succesfuld madblog med talløse følgere.
Hvor længe har du været forfatter, og hvad fik dig i gang med at skrive?
Jeg lavede historier, før jeg kunne skrive. Så tegnede jeg dem bare i stedet. Siden lavede jeg tegneserier. Da jeg fik lært at skrive, lånte jeg en gigantisk skrivemaskine af min søsters kæreste og skrev historier, (gys, sjov, krig etc.) Siden fik jeg min egen skrivemaskine i julegave, da jeg var 10 år – en virkelig skodmodel, men jeg skrev, så tasterne fløj om ørerne på mig. Man skulle altid ligge og rode inde under møblerne for at finde de bogstaver, som var røget af. Senere lånte jeg en smart rejseskrivemaskine, og ENDELIG, fik jeg en helt ny (også en julegave, men en bedre model denne gang!) Jeg har slidt tre-fire skrivemaskiner op, før jeg fik min første pc med skriveprogram. (Det var kun min allerførste bog Mammuthistorien, som blev skrevet på skrivemaskine. De andre er lavet på computer, hvilket var et lifehack af de helt store.)
Selvfølgelig elskede jeg at skrive stile i skolen. Og fik lov til det. Jeg skylder min dansklærer alt mulig tak. Ofte skrev jeg to-tre udgaver, inden jeg lagde mig fast på, hvilken jeg ville aflevere. Dengang skulle man jo for helvede skrive kladde først! Så meget kunne ske, inden kuglepensudgaven blev skrevet ind i stilehæftet.
Hvad er det vigtigste forfatterråd, du har lyst til at give videre?
Fat dig i korthed! (jvf. Ovenstående!) Og overvej om de tre sider, du lige har skrevet ikke kan kortes ned til 20 skarpe linjer, som siger præcis det samme. Du kan ikke tillade dig at spilde din læsers tid, bare fordi du kan.
Hvorfor begyndte du at skrive letlæste bøger?
Jeg blev spurgt af mit daværende forlag. Og jeg sagde mest ja, fordi jeg dermed kunne få mine bøger illustreret med farveillustrationer. Og det syntes jeg var ret cool.
Hvad kan du særlig godt lide ved at skrive i et let sprog?
At man ikke kan gemme sig bag sprogligt lir. Alenlange beskrivelser af landskaber, tøj og folks udseende går jo ikke. Når man skriver letlæst, må man være sproglig minimalist. Og det tiltaler mig. Meget!
Hvor mange letlæste bøger har du skrevet?
Op mod hundrede. På Gyldendal og på mit eget forlag Løse Ænder. Min nye røde serie har en lix på 6-11, men kan læses af alle! De egner sig perfekt til dem, som er lidt læseudfordrede.
Har du skrevet andre bøger end letlæsningsbøger?
Ja, jeg har skrevet større romaner såsom Skrækkabinettet, Dykker-detektiv-serien, Marie Esrum-bøgerne, Med Døden i hælene, I klovnenes kløer, Porcelænsdukken (sammen med min ven Bjarne, som desværre er død nu). Og Hansi Hønegal-bøgerne, som ikke er letlæsning, selvom de måske ligner.
Hvor finder du inspirationen/idéerne til dine letlæste bøger henne?
For det meste kommer idéerne til mig i ret færdig form, så jeg blot behøver sætte mig og skrive historien. Andre gange skal de nurses lidt frem. Jeg kan bedst lide dem, som bare slår ned, fx Meteor. Den kom til mig en dag, jeg gik tur langs Roskilde Fjord. Jeg halede mobilen frem og skrev nogle stikord, og gik i gang med historien, da jeg kom hjem. Ikke så mange krumspring. Og den betragter jeg, som en af de mere vellykkede historier.
Kan du huske nogle letlæste bøger, som du selv læste som barn?
“Tom og hans dinosaurus” af Syd Hoff. Den første bog, jeg selv kunne læse. Der fandtes ikke så meget letlæsning, da jeg var barn. Da jeg var omkring ni år og lå syg, lånte min mor “Silas og den sorte hoppe” til mig på Frederiksværk bibliotek. Læs den her, sagde hun. Den var megasvær og jeg gik lynhurtig død i den. Så jeg snuppede et Anders And-blad i stedet. Mere for at sige, at det var tegneserier, som i virkeligheden gav mig læselyst. Anders And, Tintin, Asterix, Fart og Tempo-albums, Sølvpil, GRU. Længe leve dem! Det var også dem, som inspirerede mig til selv at skrive og tegne. Uden dem var jeg helt sikkert aldrig blevet forfatter.
Hvad har haft den største betydning for, at du er blevet forfatter?
En uvilje mod faste arbejdstider, chefer og ledelser, transporttid til og fra arbejde, mm. Alt det blev løst i et snuptag, da jeg sagde mit job op og blev fulltime-forfatter. Jeg var lærer og skolebibliotekar og på nedsat tid, alligevel var jeg ved at få svip af mit liv. Jeg ville bare skrive. Nu kan jeg bare stå ud af sengen, så er jeg på arbejde, og jeg behøver hverken børste tænder eller tage overtøj på. Jeg har aldrig set mig tilbage og aldrig savnet mit ’gamle’ liv.
Nævn tre sjove ting om dig selv, som nok vil komme bag på de fleste:
1. Min første forelskelse var Georg(ina) fra De 5-bøgerne. Jeg var seriøst vild med hende, og drømte om at møde hende rigtigt. Jeg var 10-11 år, og hun var helt klart den sejeste af de fem. Selvfølgelig læste jeg hele serien (De 5 i smuglerreden var min favorit) og jeg så også de to De 5-film, som blev lavet. De var til gengæld helt vildt dårlige, men pyt, når nu labre Georgina var med.
2. Jeg kan ikke tåle at se gyserfilm. Jeg får det virkelig dårligt. Lidt pinligt, når man tænker på alle de gysere, jeg har skrevet.
3. 99 % af mine letlæsningsbøger er blevet til som overspringshandlinger på større skriveprojekter. Det er en tilfredsstillende tanke, især fordi de store skriveprojekter sjældent selv kom ud over rampen. Så har tiden da ikke været helt spildt.
Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?
Jeg befinder mig enormt godt i mit eget selskab. Hvilket er en stor fordel, når man bruger så meget tid på at sidde alene og skrive.
Hvilket karaktertræk er du mest træt af?
Jeg er rimelig introvert og bliver fysisk udmattet af at have folk omkring mig i længere tid. Jeg trives bedst med at have andre lidt på afstand, især i skriveperioder, (hvilket det i sagens natur er det meste af tiden) Det ville være lettere at være en udadvendt og livfuld person, men så ville jeg ikke være mig. Og landets biblioteker ville nok være en del bøger fattigere.
Hvis du ikke var forfatter, hvad ville du så være?
Tegneserietegner, tror jeg. Eller madblogger. Kreativiteten er i mit dna og må nødvendigvis manifestere sig på den ene eller anden måde.
Hvad er det bedste skriveråd, du nogensinde har fået?
Mit bedste skriveråd har jeg givet mig selv: ”Husk, min kære Henrik, at skrivningen også skal være til glæde for dig selv, mens du skriver.” Det er et godt og trøstende råd i disse år med faldende bogsalg og generel manglende anerkendelse af børnelitteraturen og dens udøvere.
Hvad har været dit livs længste minutter i dit forfatterliv?
Et forfatterarrangement, hvor arrangør i den grad ikke havde styr på noget som helst. Og hvor jeg burde have sagt: ”Tak for i dag og hit med mit honorar. Og ring aldrig til mig igen!” og være skredet. Men det gjorde jeg ikke. I stedet fik både publikum og jeg en dårlig oplevelse. Man skal ikke ærgre sig over fortiden, men lige den begivenhed ærgrer mig den dag i dag.
Hvilken af dine letlæste bøger er du mest stolt af?
Min ’røde serie’, hvor jeg skriver rigtige historier med seriøs lav lix. Og De røde djævle, som jeg skrev jeg i min ’Herman Bang-periode’, hvor jeg også skrev Kanonkongen og I løvens gab.
Nævn tre letlæste bøger, som du ikke selv har skrevet, men som du gerne vil anbefale:
Zombien Zom af Ellen Holmboe, som er rigtig sød, (både forfatteren og Zom.) En hvilken som helst af Zack-bøgerne af Dan Greenburg. Og Torstein Thomsens De ti diamanter. (Gul Dingo)
Har du et motto?
Læs, så du kan blive stor og stærk.
Kan du sige et par ord om din næste letlæste bog og om, hvornår du forventer, at den kommer?
Det bliver noget med en tsunami ved den jyske vestkyst og en dreng, der ikke kan løbe særlig hurtigt. Den er planlagt til at udkomme til sommer.
Tusind tak for deltagelsen, Henrik! Jeg krydser fingre for, at vindene snart begynder at blæse den anden vej for børnelitteraturen, og ellers så vil jeg glæde mig til at følge din madblog …
Læs mere om Henrik Einspor og hans bøger her: