En efterårsmorgen i 2008 cyklede jeg hjem efter at have afleveret min søn i skole. Det var så tåget, at jeg kun kunne se ganske få meter frem. Men overalt – på græs, træer og krat – lyste et hvidt spind op som sarte trædesten, der førte ind i et skjult land.
Jeg kørte hjem, hentede mit kamera og cyklede tilbage for at fotografere synet. Jeg tænkte, at det var vildt, at der fandtes et spind, en hel vidunderlig verden, som kun blev synlig for det menneskelige øje, hvis man en kold og fugtig morgen, hvor disen havde lagt sig som en tung dyne over landskabet, turde vove sig ud i naturen og se på det.
Min datter skulle møde sent, så hun var stadig i huset, da jeg kom tilbage for anden gang. Eller det vil sige, hun var faktisk udenfor, i kaninburet, i fuld sving med at give dem mad og lægge rent halm ind. Jeg sagde hej og fortalte om elverspindene, som jeg havde set og nu også fotograferet, og sammen gik vi om i baghaven, hvor vi fandt endnu flere. De sad i lavendlerne langs køkkenhaven, i forsythiaen ved skuret, og i hækken ind til naboen, og de lignede noget, der ikke hørte til i denne verden.
”Det er sjovt,” sagde jeg og lod en dugdråbe danse på min finger. ”Vidste du, at elle er et andet ord for alf eller elver? Så når man siger, at nogen er ellevilde med noget, så mener man faktisk, at de opfører sig så ustyrligt, at man skulle tro, de var blevet forhekset af en elver.”
”Ligesom dit navn,” svarede min datter.
”Hvad mener du?”
”Ellegaard. Det er også noget med elvere.”
Er det? Tænkte jeg. Jeg plejede ellers at vrænge navnet ud: Ællegård. Som i ælle-bælle. Ikke særlig kønt. Men måske var det en fejl? Måske hed jeg i virkeligheden Elverhave? Eller Alfehjem?
Det var sådan, tanken om at skrive om elvere opstod. I begyndelsen troede jeg, at det var en voksen-bog, jeg skulle skrive. Det var faktisk først i 2010, at ideen til ”Tea i Elverland opstod.” En letlæst fantasy-serie på tre bøger med en kompleks og spændende historie, men skrevet i et sprog for de knap så skrappe læsere.
Bøgerne kan læses som selvlæsning, eller de kan læses, mens man lytter til lydbøgerne. Det er forfatteren selv (mig, sagde hunden), som har indtalt dem, og du kan høre en smagsprøve på introen og første kapitel her:
Intro – Den mystiske fugl – Tea i Elverland 1
1. kapitel – Den mystiske fugl – Tea i Elverland 1
God fornøjelse!
PS. Du kan få alle tre lydbøger helt GRATIS ved at tilmelde dig nyhedsbrevet lige her.
