Det her ligner en pauseskærm, men det er falsk varedeklaration. Selv om jeg i nogen tid har været mere stille, end jeg plejer, både her på bloggen og på min facebookside, holder jeg ikke pause. Tværtimod. Omme bag kulisserne har jeg siden september arbejdet målrettet og fokuseret på noget nyt, som snart skal ud i verden.
Jeg har gerne villet fortælle om det, men jeg har med vilje ventet. Det er altid så angstprovokerende at træde frem og sige: ”Her er jeg. Se mig. Sådan gør jeg. Det her mener jeg. Det her har jeg lavet.” Og for mig er det er uanset, om jeg “bare” er til jobsamtale eller stiller mig op på en scene foran 100 mennesker.
Normalt plejer jeg at cope med min angst ved at løbe forbi den, så hurtigt jeg kan, og hovedløst kaste mig ud fra 10 meter-vippen. Men for nogen tid siden erfarede jeg, at det ikke altid er den bedste strategi. Der er 10 meter-vipper, som jeg ikke burde have kastet mig ud fra. Men fordi jeg ikke har tænkt, inden jeg begyndte at spurte, har jeg opdaget det alt for sent.
Denne gang har jeg ventet, for denne gang vil jeg gøre det rigtigt. Og derfor har det taget lang tid. Jeg tror ikke, det kommer til at vare så meget længere, men indtil de sidste brikker er faldet på plads, kan jeg ikke finde på noget bedre at vise end en pauseskærm. Det håber jeg, er ok. Jeg lover, at du nok skal få lov til at se mig i frit fald inden længe.
Hvis jeg altså ikke lige når at få Superwoman-kappen på først, for så tror jeg bare, at jeg vil nøjes med at flyve.
PS. Hvis du vil være sikker på at være blandt de første, der hører det, når jeg springer ud, så tilmeld dig nyhedsbrevet eller følg mig på facebook. Du kan bruge knappen lige herunder —->