Da jeg var barn, fandt min farmor mange sjove ting, som andre mennesker havde smidt ud. Nogle af dem forærede hun til mig, og én af dem var den famøse dagbog, som jeg efterhånden har fortalt om et par steder.
Men hun fandt også engang et eksemplar af Focus. Det har fulgt mig, siden jeg var 12 år og er – indtil internettets overtagelse – blevet flittigt brugt både som opslagsværk, og når jeg kedede mig.
Grunden til, at jeg nævner Focus nu, er, at det ikke bare er en titel på en bog, det er også et godt ord.
Faktisk lige præcis det ord, som jeg har brug for nu.
Syv fredage i træk har jeg nemlig skrevet her på bloggen, og selv om det falder mig nemt og går rimeligt hurtigt, når jeg skal formulere mig ind i en klumme-ramme, så tager det alligevel tid og fokus fra min historie.
Ærgerligt nok, for jeg kan egentlig godt lide at sætte sådan nogle benspænd op for mig selv, hvor jeg lover, at jeg hver dag eller hver uge gør noget bestemt.
Men at skabe en historie med sit eget univers og sine egne, troværdige karakterer kræver altså, at der ikke er for mange benspænd, så derfor har jeg set mig nødsaget til at rydde lidt op i dem.
Serien ”Dagbog fra skurvognen” er én af dem, jeg kan sortere fra.
Yes.
Og undskyld.
Det betyder ikke, at jeg holder op med at skrive på bloggen her, men jeg holder op med at skrive fast hver fredag.
Hvornår jeg skriver næste gang, og hvor tit jeg skriver, vil tiden vise. Skulle du komme til at savne mig, så kan du købe min meget selvbiografiske selvhjælpsbog, Superwoman er en følelse. Den er fyldt med personlige historier fra mit eget liv og masser af refleksioner over dem.
Også om det med at skrive.
Eller du kan gå tilbage i arkiverne og læse nogle af de klummer, jeg skrev sidste år. Mit hidtil mest læste blogindlæg (og nok også det sjoveste) er det første, jeg skrev her på bloggen: ”Mød en verdensmester – mig,” og du kan læse det lige her.
Hvis du er mere interesseret i tandbørster, så har jeg også skrevet om dem (Læs fx De rige svins tandbørster eller Mysteriet om de mange tandbørster), ligesom jeg har fabuleret om hukommelse (eller mangel på samme), om at rejse til Indien, om ikke at kunne sove i Indien og om den dag, jeg var Grauballemanden.
Og hvis du bliver helt ustyrligt læsetrængende, så kan du altid gå ned til det nærmeste antikvariat og købe dig en Focus.
Jeg lover dig, at den er fuld af al mulig viden, som du ikke vidste, at du ikke vidste.
Og ellers så kommer jeg jo nok snart tilbage igen.